Kategoriarkiv: 60+ gruppen

60+erne etablerer nyt køkken i klubhuset

Nyt køkken i klubhuset januar 2016 med 60+erne!

Vi besluttede ved kaffen torsdag den 7. januar, at vi fra mandag den 11. januar kl. 9 igangsætter arbejdet i forbindelse med etablering af nyt køkken.

Vi forestiller os en arbejdsdag fortløbende de kommende par uger fra kl. 9 til 15, hvor man selv medbringer mad til frokost.

Alle har vi travlt med mange andre gøremål. Og man skal selvfølgelig ikke aflyse deltagelse i disse. Men kom og hjælp med opgaverne, når du har tid og lyst. Det sociale liv styrkes, og man får afløb for uro i fingrene – aktivitet gør godt!

  1. Nye skabe, skuffer, hylder o.s.v. skal samles.
  2. Det gamle køkken skal tømmes og fjernes.
  3. Køkkenrummet skal klargøres, males o.s.v.
  4. Der skal etableres vand og afløb til udslagsvask i depotrum.
  5. Der skal etableres el til nyt lys i køkkenskabe.
  6. Nyt køkken og nye bordplader skal monteres.
  7. Måske – måske – hvis der er tid, kræfter og lyst – grundig rengøring af gulvet.

Alle brugere af vort dejlige klubhus må derfor være indstillet på dette arbejde i januar. Vi forsøger at minimere rodet!

På gruppens vegne

Thorkild

Tilbud om gratis SVØMNING

Tilbud om gratis SVØMNING til medlemmer af Lemvig Sejlklub.

 Lemvig Sejlklub har lavet en aftale med Feriecentret om, at medlemmer af Lemvig Sejlklub kan benytte svømmehallen i Lemvig Feriecenter torsdage aftener fra 18.30 – 20.00 i perioden 7. januar 2016 – 17. marts 2016, begge dage incl.

Svømmehallen er dog lukket for renovering i uge 3 og 4. !, Vinterferieugen uge 7 er forbeholdt feriegæster.

Som medlem af Lemvig Sejlklub kan du GRATIS benytte Feriecentrets Svømmehal de 8 torsdage. Vi håber at mange medlemmer vi tage imod dette tilbud fra klubben.

De er mulighed for at træne svømmefærdighederne inden den kommende sejlersæson på følgende torsdage i tidsrummet fra 18.30 – 20.00:

            

  • Torsdag den 7. januar 2015
  • Torsdag den 14. januar 2016
  • Torsdag den 4. februar 2016
  • Torsdag den 11. februar 2016
  • Torsdag den 25. februar 2016
  • Torsdag den 3. marts 2016
  • Torsdag den 10. marts 2016
  • Torsdag den 17. marts 2016

Klubhuset i Lemvig Sejlklub er åbent efter svømningen, så der vil være mulighed for   klubhygge.

Svømmehal Feriecentret LemvigDen 7. januar vil der være ”vagt” ved døren så kommer du imellem 18.20 og 18.30 vil du blive lukket ind.

Lemvig Sejlklub har et antal ”nøglebrikker” som uddeles 7/1 til medlemmer der ønsker at deltage. – Er du ikke udstyret med en ”nøglebrik” efter den 7/1 og ønsker at deltage i klubsvømningen på én af de efterfølgende dage – mød op i tidsrummet 18.20 – 18.30, eller kontakt Bo Ravn på 2166 1965

 

60+ nyt december 2015

60+ nyt december 2015.

Nu må det være tid igen for en lille orientering fra denne del af Lemvig Sejlklub.

Aktiviteter:

Bådene er taget af vandet og på den ene eller anden måde sat i vinterhi efter obligatorisk klargøring. Netop med denne aktivitet er det utrolig dejligt, at vi kan hjælpe hinanden, hvor det ønskes. Der er opgaver, man gerne pusler med alene, ligesom andre har en karakter, hvor arbejdet bedst klares med flere hænder.

Desuden har vi i efteråret løst opgaver på terrænet omkring klubhuset med flisebelægning og jord i huller. Senest til foråret bliver vi færdige med dette arbejde – hvis og i fald regnen hører op? Gæstecykler og borde er sat ind, og der er ryddet på pladsen for bukke.

Endvidere er vi tæt på begyndelsen af vores nye vinteropgave. Bestyrelsen har besluttet, at det gamle køkken skal udskiftes med et nyt. I den forbindelse bliver der en del arbejder at udføre. Vi kan samle de nye køkkenelementer, afmontere det gamle, male og klargøre rummet før montering af det nye. I skrivende stund er de nye køkkenelementer endnu ikke ankommet. Alle opgaver skal tidsmæssigt løses under hensyn til eventuelle arrangementer i klubhuset og mulige håndværkeres medvirken. Men vi ser frem til sammen at kunne udføre dette arbejde til glæde for alle husets brugere.

Højtid:

Af fælles oplevelser må vi ikke glemme de kulinariske sociale glæder. Derfor spiser vi JULEFROKOST torsdag den 10. december.

Under hensyn til planlægningen af omtalte opgaver vedrørende det gamle/nye køkken kan jeg ikke her oplyse noget om juleferiens længde. Nyt herom senere, når tidsplanen og aftalerne er på plads.

På 60+ernes vegne

Thorkild Sønderskov

Nyt fra 60+erne!

Nyt fra 60+ i Lemvig Sejlklub søndag den 21. juni 2015

NU må sommeren komme – inden længe er juni passeret!?

Når vejret har været til det, har vi haft et travlt forår med gode opgaver i og på klubhuset. Ikke mindst reparation og maling af vores stander gav travlhed – men også et særdeles flot resultat. Og det har været en fornøjelse i vort sociale liv at udføre disse forbedringer. Man snakker godt og ligeværdigt sammen, når man arbejder på en opgave, og enhver gør sit bedste.

Mon man i øvrigt har bemærket, at udsigten fra vort klubhus er blevet bedre?

Hvordan, hvordan – ja, nu bliver vinduerne vaskede med jævne mellemrum.

Klubbens gæstecykler er klargjorte og stillet i stativer.

Heldigvis har vi også haft tid til at kunne hjælpe hinanden med bådene ved bl.a. transport, søsætning og påsætning af mast.

Vigtig, vigtig – aldrig glemt – vi har over kaffen, rundstykkerne og nu sidst en frokost fået fortalt hinanden om store og små oplevelser fra vort sejlerliv – eller fra vort privilegerede samfundsliv.

Men da nu sejlturene, ferieaktiviteterne og børnebørnene nærmer sig, holder vi sommerferie i ”60+ klubben” til august. Officielt mødes vi igen torsdag den 6. august, men ses forhåbentlig mange gange inden – bl.a. til Sankt Hansaften tirsdag den 23.

På gruppens vegne ønsker jeg alle en rigtig god sommer med passende vind, sol og varme!

Thorkild

 

Nyt fra 60+ gruppen

Nyt fra 60+ gruppen torsdag den 19. marts 2015, Lemvig Sejlklub.

Foråret er over os. Det tiltagende lys har sin gode virkning på humøret, aktiviteterne og vort samvær.

Over kaffen og rundstykkerne får vi stadig briefet hinanden om løst og fast hos den enkelte, i klubben og på egnen. Sociale relationerne er uhyre vigtige for den enkeltes velvære og sundhed. (Videnskabeligt bevist).

Af praktiske gøremål har vi nu afsluttet renoveringen (afslibning og lak) af dansegulvet på første sal. Og der kan nu danses!! Endvidere har vi med kran-hjælp lagt standeren ned. Slibning, reparationer og maling vil pågå i de kommende uger. Vi skal være færdige og med standeren på højkant inden den 25. april på klubhusdag.

Parallelt med disse hyggelige gøremål trænger den enkelte bådejers forårsopgaver sig på. Der skal måske ombygges lidt, repareres, bundmales, poleres m.v.

Tilbage til det sociale liv. Torsdag den 26. marts afslutter vi formiddagens gøremål med en lille påskefrokost.

På gruppens vegne / Thorkild

 

60+ Signalmasten skal forårsklargøres

Her har kranen fået fat
Her har kranen fået fat

60+-gruppen har besluttet, at i år skal klubbens signalmast have en omgang. I forbindelse med, at der var en kranbil på stedet (da kranen blev sat op) fik man taget masten ned.

Den skal nu skilles ad, slibes og males igen, for på ny at blive sat op – inden standerhejsningen den 25. april kl. 15

20. april 2015: Masten er nu malet og vil blive rejst torsdag den 23. april 2015.

Foto: Irene Wrist

 

Her er masten lagt ned
Her er masten lagt ned

Nyt fra 60+erne Lemvig Sejlklub lørdag den 15. november 2014

60+ den 13.11.2014. Foto: Knud Nybo
60+ den 13.11.2014. Foto: Knud Nybo

I fugtigt og mildt vejr afkortes dagene og lyset mindskes. Det synes som om, der er mere og mere tid til kaffe og rundstykker. Og alligevel – der er stadig gode opgaver at løse. Og det sker.

Efterårssyslerne med master og både fra vand til land er stort set afsluttede. I torsdags fik vi Peters båd op, rengjort og sat på plads mellem hallerne. Og Knud malede videre i depotet ved køkkenet. Resultatet er lyst og flot. Mens dette skete, arbejdede Ole, Erik og Knud Erik videre med at grave nye betonpæle ned på pladsen til optimistjollerne. Efter kommende torsdag er der kun træarbejdet tilbage – hvis vejret vil?

60+ den 13.11.2014. Foto: Knud Nybo
60+ den 13.11.2014. Foto: Knud Nybo

Det sociale har absolut sin meget vigtige plads. Forrige torsdag besluttede vi – og godt hjulpet af pigerne, at der er ”mokost” nu på torsdag den 20. november og julefrokost

torsdag den 18. december. Mindre kan ikke gøre det!

Herligt!

Kombinationen med socialt samvær, bordets glæder og praktiske sysler er stadig ideel.

På gruppens vegne / Thorkild

 

60+ nyt torsdag den 9. oktober 2014.

Nyt fra 60+ gruppen torsdag den 9. oktober 2014.

Efterårsaktiviteterne begynder at præge samtalerne og de fælles sysler på torsdagsmøderne. Dels skal hændelserne fra de sidste sejladser på konkurrencer eller fællesture fortælles og kommenteres, ligesom opgaverne i forbindelse med projekt ”båd fra vand til land” fylder i vort fællesskab. Og ikke mindst ved de sidst nævnte opgaver er det rigtig dejligt som bådejer at få hjælp fra andre bådkyndige.

De kommende torsdage vil vi stadig hjælpe hinanden, hvor det ønskes, og hvor der er behov.

Andre kommende opgaver er, at gæstecykler skal sættes over i en af hallerne, at udskifte stolper og træ ved joller (sidste halvdel) samt at spartle og male væg i depot ved køkkenet. Desuden bliver klubhusets vinduer rengjorte et par gange om måneden – alt efter behov og vejrlig.

BESLUTNING: Torsdag den 16.oktober – altså torsdag i efterårsferieugen – holder vi fri. Ved rundspørge blandt de fremmødte fremgik det, at der netop i denne uge er mange andre aktiviteter med børnebørn. Derfor intet møde.

På gensyn torsdag den 23. oktober.

På gruppens vegne / Thorkild

 

Nyt fra 60+

Nyt fra 60+ Lemvig Sejlklub 22. august 2014

Efter endnu en god sommer med fint vejr til sejlads har vi igen ”taget hul” på vore torsdagsmøder kl. 9.30 til ca. 12.

Beretningerne om diverse oplevelser med ture og vore både har fyldt meget i samtalerne – spændende!  Det praktiske område: Klubbens gæstecykler er blevet repareret og efterset. Der er lagt fliser på cyklernes plads. Vinduerne på klubhuset er rengjorte inde og ude.

Kommende opgaver: Maling af vest-gavl, træudskiftning på liggeplads for småbåde, fremstille skilte med ”Fiskeri forbudt” på de tre broer. (Det sviner og tiltrækker måger.)

Hvis der er interesserede, byder ugen fra 8. september på mulighed for sejlads med træskibe rundt i Limfjorden. Find selv tilmeldingsmuligheder.

Om vejret tillader, sejler vi fra gruppen søndag eller tidligt mandag morgen med 4 både til dronningebesøg i Thyborøn mandag den 1. september kl. 10.

På gruppens vegne

Thorkild