Kategoriarkiv: Arrangement

Sidste tur – 2018

”Sidste” tursejlads 2018
(den gode gamle Herretur)

Det er en tur med traditioner.

Vi anløber Glyngøre fredag i uge 40. Det vil i år sige fredag d. 5. oktober

Turen går lørdag til Livø, og til aften Rønbjerg (Løgstør?) hvor vi afholder festmiddagen.
I år har skipperen på ”Bati” igen tilbudt at lave maden.
Der er fællessang, musik, taler og underholdning, nok også fra din båd??

  • Søndag til Ejerslev for frokost, om aftenen til Thisted.
  • Mandag går vi til Bøje for frokost, og om aftenen til Doverodde.
  • Tirsdag hjemover for de arbejdsramte m. frokost på Jegindø.

Resten fortsætter videre mod nye eventyr

Turleder:
Aksel Skovgaard tlf. 23 44 08 13
Carsten Munksgaard tlf. 40 84 90 07

Håber du har et indslag at bidrage med

Vi vil gerne have dig med

Så har du lyst og vil vide mere om turen ringer du, ellers ses vi i Glyngøre.
Du må gerne lige melde ind senest onsdagen før om du/I er med til middagen!

FÆLLESSPISNING

Fællesspisning i Lemvig Sejlklub

For sejlere, som har tid og lyst til en hyggelig aften i klubhuset, HUSK da fællesspisning torsdag aften den 26. oktober kl. 18.30.

Hvordan? Kom med lidt mere mad (kan være forret, varm ret eller dessert /kage til kaffen) end man selv spiser til det indbydende store buffet-bord. Ønsker man vin til maden – tag selv med. Øl og vand kan købes.

Ingen tilmelding – man skal blot komme med godt humør og dermed bidrage til en super hyggelig aften!!!

På 60+ernes vegne

Thorkild

Afriggerfest

Efter en våd, kold og blæsende sommer trænger vi vist til en gang gule ærter med masser af tilbehør .

Vi holder derfor traditionen tro Afriggerfest lørdag den 4. november 2017, hvor klubben er vært  ved en gang gule ærter. Ikke medlemmer skal bøde 100 kr. . Øl , vin og snaps kan købes.

Kl. 15 hales klubstanderen ned og efter formandens bevingede ord serveres en øl  eller kaffe.

Kl. 19 mødes vi til en fed aften.

Tilmelding på opslået seddel i klubhus eller på Renata 5124 5754

Sidste tur 2017 – OPDATERET

 Fotos fra årets tur foreligger nu:

”Sidste” tursejlads 2017
(den gode gamle Herretur)

Det er en tur med traditioner.

Vi anløber Glyngøre fredag i uge 40. Det vil i år sige fredag d. 6. oktober

Turen går lørdag til Fur, og til aften Hvalpsund hvor vi afholder festmiddagen.
I år har skipperen på ”Bati” tilbudt at lave maden.
Der er fællessang, musik, taler og underholdning, nok også fra din båd??

Søndag til Virksund for frokost, om aftenen forsøger vi at gå ind til Hjarbæk.

Mandag går vi til Sundsøre for frokost, og om aftenen til Livø.

Tirsdag hjemover for de arbejdsramte m. frokost på Sillerslev

Resten fortsætter videre mod nye eventyr

Turleder:
Aksel Skovgaard tlf. 23 44 08 13
Carsten Munksgaard tlf. 40 84 90 07

Har du et indslag at bidrage med, så er du meget velkommen

Vi vil gerne have dig med

Har du lyst og vil vide mere om turen ringer du, ellers ses vi i Glyngøre.
Du bedes melde ind senest onsdag den 27. september, om du/I er med til middagen!

Se langtidsprognosen for vejret her.

Aggerturen 2017

Aggerturen pågår i øjeblikket med overvældende succes.

Torsdag kom først Grace (på vej hjem fra 10 ugers sommertogt) og senere Filimong og Argo.

Fredag dukkede Opus Pocus, Irene og Sø-Rine op og efterfølgende Sørine, Basta, Athene, Kota, Amadeus, Fuld af fart og Adamos. Der var en frisk vestenvind fredag.

Lørdag kom Stinna, Mojn, Ninna,  Havfruen, Sisse, Boogaboo, Mamalou, Bati, medens 4 både sejlede hjem.

i alt 21 både. Det er da meget flot.

Lørdag eftermiddag var vi inde og se redningsstationen.

Ellers stod den på de sædvanlige Vandreture og fællesspisning i Vestervig Roklub.

Foto: Leif Wæver
Foto: Leif Wæver

 

Foto: Lone Zehngraff