For dig, der ønsker et godkendt duelighedsbevis fra Søfartstyrelsen !
Duelighedsbeviset består af to adskilte dele:
- En teoretisk prøve i navigation, søvejsregler og grundlæggende sejlkundskaber –
- En praktisk prøve som bl. andet omfatter styring efter kompas, mand over bord øvelser.
- Undervisningen i den teoretiske del foregår tirsdage fra kl. 18.30 – 21.30 i ugerne 4 – 16, 2015, dog ikke ugerne 7,14 og 15.
Undervisningssted: Lemvig Sejlklub, klubhuset, Vinkelhagevej 10, Lemvig. Undervisere er lærere fra Fiskeriskolen, Thyborøn. - Den teoretiske og den praktiske prøve aflægges lørdag den 18. april 2015 i farvandet ud for Lemvig Sejlklub/ Lemvig Marina sammen med eksamen i den teoretiske del.
Er du ny sejler kan du vælge at udsætte den praktiske del af eksamen til du har opnået praktisk erfaring via en sæson i Lemvig Sejlklubs Sejlerskole.
Alle kan vælge at gå op til den praktiske prøve sammen med den teoretiske prøve 18. april 2015. Den praktiske prøve afvikles i båd med indenbords motor.
Den teoretiske del af duelighedskurset omfatter:
Søvejsregler, søkort, kompas, farvandsafmærkning, kurssætning, stedbestemmelse, instrumenter, brandteori, motorkundskab, knob, ansvar, miljø og grundlæggende sømandskab.
Se mere om Duelighedsprøven ved at følge dette link til beskrivelse af Søfartsstyrelsens duelighedsprøve.
Pris kr. 1.200 kr. + 320 kr. for eksamen og duelighedsbevis.
Deltagelse i undervisningen kræver medlemskab af Lemvig Sejlklub.
Tilmelding: Formanden på mail


