Spændingssejladsen afviklet

I Sejlklubbens Jubilæumsår har man nu startet aftenkapsejladserne – som sædvanligt den sidste tirsdag i april.

Sejladsen kaldes Spændingssejladsen – ikke fordi den er spændende, men fordi man ofte benytter sejladsen til at få spændt riggen op.

Der deltog 9 både i sejladsen, der foregik i koldt, stille vejr. Banen var planlagt til en op-nedbane på 3,9 sømil for 1. løb og 5,5 sømil for 2. løb. Vinden svandt imidlertid næsten væk og lige inden runding af 3 af de 7 mærker blev banen signaleret afkortet og bådene gik direkte i mål. Hastigheden var i mange perioder på 0-1 knob og 6 af bådene valgte at udgå og sejle ind. Der var således blot 3 fuldførte både.

I løb 2 fuldførte 2 af de 4 startende både og her vandt Kristen Valeur Jepsen i DiXi ca. 75 meter foran Knud Kristian Wrist i Grace. I 4. løb med 2 startende både vandt Søren Bruun i Bugaboo.

Næste tirsdag starter den egentlige Aftenkapsejlads-serie, der består af 8 pointsejladser, hvor de 3 dårligste placeringer ikke tæller med.

Sejladserne sejles hver tirsdag frem til sommerferien og bådene er inddelt i 5 løb fordelt over 2 starter, kl. 18:50 – 18:55 og 19:00.

Lokalavisen 20220503

RESULTATET