Kategoriarkiv: Sejlads

DH-måler

Har du tid og lyst til at blive DH-måler?DS

 

Dansk Sejunion afholder 2 målerkurser den kommende tid.

Det første er DH målerkursus som afholdes søndag den 19. april i Brejning Båd Klub.

Er du interesseret i en opdatering af DH måling eller kender du andre i klubben som kunne være interesseret i at blive DH måler, så læs mere om kurset og tilmelding her:

Kursus – http://www.sejlsport.dk/mere/uddannelse/kapsejlads/dh-maaler

Tilmelding – http://mit.sejlsport.dk/Kursus/Detaljer/6eb78063-2bc8-e411-9fa7-d89d6763ef70

Det andet er Elite målerkursus som afholdes lørdag den 25. april hos Dansk Sejlunion i Idrættens Hus, Brøndby.

Kurset henvender sig til DH målere, klassemålere samt sejlmagere og koncentrerer sig om principperne for klassemåling samt brug af ISAF’s Standardklasseregler og Udstyrsregler (Equipment Rules).

Læs mere om kurset og tilmelding her:

Kursus – http://www.sejlsport.dk/mere/uddannelse/kapsejlads/elite-maaler

Tilmelding –  http://mit.sejlsport.dk/Kursus/Detaljer/c7913a7c-2fc8-e411-9fa7-d89d6763ef70

Kapsejladskalender Limfjordskredsen

Maj:
8. – 9. – 10. Sejlsports Liga div. 1. Skive Sejlklub.
12. – 13. – 14. Landsholds træningslejr, Sallingsund Sejlklub.
15. – 16. – 17. Torm GP stævne. Sallingsund Sejlklub.
16. – 17.   Sejlsports Liga div. 2.
29. – 30. – 31. Palby Fyn Cup.   Bogense Sejlklub.
30. Fur / Livø Rundt i 8 tal. Nykøbing Mors.

Juni:
6. – 7. H – Båds WM udtagelse i Amtoft.
13. Mors Cup. Thisted Sejlklub.
13. – 14. SparNord Cup. Joller. Sunds Sejlklub.
20. Hancock Cup. fra Fur. MCS, LK, Fur Bådelaug og Skive Sejlklub.

August:
8. Sail 2 Salling. Salling Sund Sejlklub.
8. Frandsgård Cup. Virksund Sejlklub.

September:
5. Fjordfræseren. Struer Sejlklub.
Uge 37. Limfjorden Rundt.
19. – 20. DM windsurfing. Skive Surf.
26. Venø Rundt.   Gyldendal Sejlklub.

Oktober:
3.  Limfjords Mesterskab. Spar Nord Cup. Skive Sejlklub.

Fællestur til Agger

Husk der er fællestur til Agger den 22 – 24. august.

Aggerturen plejer at være godt besøgt. Mange kommer allerede I løbet af fredagen , hvor der laves improviseret sammenkomst. Lørdag går vi den flotte tur nord om Agger til havet og spiser fælles frokost ved roklubbens klubhus.

Lørdag aften tændes grillerne og vi har lånt roklubbens klubhus til “tur-middagen”

Mød op   —  fællesturene er for alle

Sejladsudvalget

Regentparret kommer til Thyborøn med Dannebrog

Mandag den 1. September kommer regentparret sejlende til Thyborøn kl. 10.00.

Fra sejlklubbens side vil vi opfordre alle, der har mulighed for det, til at sejle ud til Thyborøn og “tage imod kongeskibet”, og dermrd medvirke til at festliggøre dagen.

Du skal selvfølgelig lidt tidligt op,  da du skal påregne at være ved indsejlingen til Thyborøn ca. kl. 9.30

Se I øvrigt Lemvig Kommunes hjemmeside, hvor programmet for besøget er vist.

Sejladsudvalget

6 både med 21 Lemvig-sejlere deltog i årets Mors Cup

6 både og 21 sejlere fra Lemvig Sejlklub deltog i årets MORS RUNDT kapsejlads

Peter Kallerup og besætningen i BB 10 meteren ”MARIE” blev bedste Lemvig sejler med en overalt placering som nr. 6 ud af de 89 tilmeldte både. 

Erik Skovgaard og besætning i ”Frigga” hjemtog præmie med en 2. plads i 2. start hvor der var tilmeldt 9 både. 

Årets Mors Rundt kapsejlads var begunstiget af fint sejlervejr med 6 – 7 m/s og solskin .

Sejlerne på turen blev udfordret af vinden, idet vinddrejning i løbet af eftermiddagen gjorde, at bådene skulle sejle ”krydssejlads” ¾ del af turen , nemlig på strækningen fra Jegindø til målstregen i Thisted.

Turen rundt om Mors er 52 sømil, men sejlerne havde, da de kom i mål hen på aftenen lørdag ,sejlet omkring 60 sømil ( 111 km).

Lemvig sejlerne sejlede alle fra Lemvig fredag for at nå frem til startlinjen i Vilsund lørdag formiddag.

Alle ankom i løbet af aftenen, og der blev tid til lidt klargøring af bådene og lidt hyggesnak inden kapsejladsen lørdag.

Søndag morgen var der igen hjemsejlads de 40 sømil fra Thisted til Lemvig, så  sejlere fra Lemvig Sejlklub havde ved ankomsten til Lemvig sejlet ca. 150 sømil ( 280 km) i løbet af weekenden.

Forplejningshold til aftenkapsejladserne

I år har vi som bekendt valgt at lægge ansvaret for forplejningen efter Aftenkapsejladserne over på de enkelte både. Men det er måske alligevel ikke helt bekendt, så nu sætter vi det på forsiden!

Du kan her se hvilken aften DIN båd har ansvaret. Det er naturligvis tilladt at bytte indbyrdes. Har du spørgsmål, så ret dem til sejladsudvalget.

DATO:                     BÅDNAVN
29. april 2014:           Grace
6. maj 2014:              Marie
13. maj 2014:            Sisse
20. maj 2014:            Splinten
27. maj 2014:            Auriga
3. juni 2014:              Emilia
10. juni 2014:            Bogaboo
17. juni 2014:            Blåb
24. juni 2014:            Opus Pocus
1. juli 2014:               DiXi
5. august 2014:          Scirocco
12. august 2014:        Nicoline
19. august 2014:        Havfruen
26. august 2014:        Cartan
2. september 2014:    Mamalou
8. september 2014:    Marie