Kategoriarkiv: Sejlads

Kapsejladsaften

gør din indflydelse gældende

Sejladsudvalget inviterer til kapsejladsaften. Vi vil gerne have nye ideer til afvikling af vore kapsejladser, ris og ros fra den forgangne sæson, og selvfølgelig vil vi også selv fremkomme med nye ideer til at udvikle vores kapsejladsaktiviteter.

Vil du have indflydelse på hvem der sidder i udvalget, løbssammensætning, handikapsystem, kapsejladsbaner m.m. så mød op :

TIRSDAG DEN 15. NOVEMBER 2016 kl. 19.30

i klubhuset.

Dagsorden:

  1. Ris og ros fra den forløbne sæson
  2. Ændringer til sejladsudvalget
    Ny formand
    Nye medlemmer til udvalget ønskes
    Ny tursejlads udvalg
  3. Nye ideer fra kapsejladsudvalget til diskussion
  4. Ny løbssammensætning hvor alle inddeles i to løb, og hvor man rykker op og ned i forhold til ens samlede placering
  5. Revision af kapsejladsbanerne
  6. Kapsejladskursus for nye kapsejlere.

Og bemærk, man kan godt blive klubmester, selvom man hænger fast i fortiden:

Cartan hægter bøjen. Foto: Helle Sørensen
Cartan hægter bøjen. Foto: Helle Sørensen
Facebookinstagram

Sidste tur

Vi er nu kommet hjem fra årets SIDSTE TUR – rundt om Mors.

Jeg har benyttet telefon app’en Keep Sailing på turen og kunne efterfølgende danne denne lille rapport over turen. Klik her.

Nu må vi se, om der er andre der kommer med noget, som jeg kan supplere med.

Facebookinstagram

Afslutteren afviklet

lørdag den 24. september 2016 i herligt sejlervejr, måske lige til den stive side længst ovre ved Thy.

Banen var ny rekord – nemlig en 27,55 sømil lang bane fra startlinien og spilersejlads til bøje 2 (ved Badebroen) og med spiler videre til Follup Odde og videre til rød bøje ved Helligsø Teglværk. Fra morgenen af var der ikke meget vind, 3-4 m/s fra S men på vejen over Bredningen øgede vinden helt op til 8-10 m/s og gik i sydvest, som forudset. Fra Teglværket var der stiv kryds til Kompasafmærkningen ved Sælhundeholmløb og herfra igen spiler til Teglværket. herfra stiv kryds tilbage til Kompasset igen og herfra bidevind til Follup Odde, kryds til Bøje 2 og videre ind til Østhavnen og herfra spilerben til Mål.

Der var 5 både, der udgik med sejlproblemer og grundstødning, ligesom der var 2 både, der ikke have fået helt fat i banen, så kun 4 både gik rigtigt i mål – og med præmie for hver 3. båd blev der til alle 4!

Se resultatet her.

lemvig_folkeblad_20160927

Facebookinstagram

KLUBMESTERSKABET AFGJORT

idet 7. sejlads blev afviklet tirsdag aften – som noget af en gyser, idet vinden var helt væk i en periode – og deadline, der var ændret til kl. 20, nærmede sig. 7 både nåede ikke i mål.

Efter sejladsen var der præmieoverrækkelse.

Se resultatet her.

Lemvig Folkeblad 2016.09.14
Lemvig Folkeblad 2016.09.14

 

 

 

 

 

Billeder, vi har fået sendt af Lena Birch

Facebookinstagram

6. sejlads om klubmesterskabet

blev afviklet tirsdag aften i en frisk sydvestlig vind. Banen, der lå rigtig fint, gik helt ud til den grønne lystønde nordøst for Rønnen. I både 3. og 4. løb var det sekunder, der adskilte de første placeringer.

Den samlede stilling med fratræk af 2 sejladser er nu gjort op og det er faktisk rigtig spænding i alle løb – dog er førstepladsen sikret i 4. løb, hvor Cartan ikke kan hentes. Her er der til gængæld spænding om de næste placeringer.

Resultatet kan ses her.

Husk også næste gang, at sejladsen er 50 minutter før.

Næste tirsdag afvikles den sidste aftenkapsejlads i år og traditionen tro er der skipperlabskovs bagefter. Har du ikke allerede tilmeldt dig, så skal du gøre det her snarest muligt og senest fredag den 9. september. Det plejer at koste 100 kr. pr. kuvert.

lemvig_folkeblad_20160909

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos fra Knud Nybo:

Facebookinstagram

5. sejlads om klubmesterskabet

blev afgjort tirsdag aften i herligt sejlervejr – 4-6 m/s fra WSW og bane M lå perfekt til denne vindretning.

Resultatet kan ses her.

Bemærk, at 1. start er rykket frem til kl. 18:00 de sidste 2 aftenkapsejladser – altså 50 minutter tidligere end “vi plejer”!

Lemvig Folkeblad 2016.09.01
Lemvig Folkeblad 2016.09.01
Facebookinstagram

3. sejlads om klubmesterskabet

Foto: Jesper Andersen

afviklet i flot sommervejr. Med vinden i nord valgte sejladsudvalget en bane, hvor vi var inde i byen og runde nord-kosten 2 gange. Vinden var noget flov på Lem Vig, især på det inderste stykke.

Du kan se resultatet her.

Det er naturligvis populært blandt byens borgere, at vi sejler derind, og de har også kvitteret ved at lægge billeder op på facebook, hvor følgende er klippet:

Facebookinstagram

FJORDFRÆSEREN – opdateret

Morsø og   Struer Sejlklub inviterer til Fjordfræseren ’16
Lørdag den 10. september

Vi tilbyder Tracker til sejladsen.

http://raceqs.com/regattas/54036

Hjælp fredag aften til at installerer appen Race qs

raceQs

Løbsledelsen opfordrer til at bruge RaceQs gratis telefon app til at logge og tracke kapsejladsen.

Efter løbet vil alle være i stand til at se en 3D-replay af hele sejladsen

Hvis du har en iPhone eller android telefon, kan du automatisk tracke og uploade din sejlads.

Fremgangsmåde:

Download den gratis raceQs app til din Android-phone eller iPhone.

Åbn raceQs app på din telefon og login med Facebook, eller opret en konto med din e-mail-adresse.

Opret din båd i app’en med relevante oplysninger (Bådnavn, sejlnr mv).

Start tracking på app og lad den være tændt under hele sejladsen (skæmen kan slukkes for at spare strøm)

Når sejladsen er afsluttet – Stop tracking og upload sejladsen

Sejladsen er nu også gemt på telefonen, hvor den kan afspilles på ny.

Hele sejladsen med alle deltagere i sejladsen vil nu kunne findes på www.raceQs.com når du logger på med din konto.

Flere oplysninger og videovejledning om oprettelse mv. kan findes her: http://raceqs.com/started/

Ved forhåndstilmelding (ikke bindende) før mandag den 29. august får man dobbelt antal lodder til lodtrækningen om skippers vægt i Øl ved 25 både / Rødvin ved 40 både.

Start og mål: Ud for Nykøbing Havn med 1. start kl. 10.00

Der vil være løb for 2 handed, Sejlads for sjov uden målerbrev og både med DH-mål.

Der vil sejles på 1 af følgende 5 baner afhængig af vejret:
  Bane 1: Nykøbing – Venø Rundt – Nykøbing
  Bane 2: Nykøbing – Doverodde – Nykøbing
  Bane 3: Nykøbing – Feggesund – Løgstør Anduvning – Nykøbing
  Bane 4: Nykøbing – Fur/Livø i 8 tal – Nykøbing
  Bane 5: Nykøbing – Hvalpsund – Nykøbing

Banen bliver offentliggjort på skippermødet kl. 9.00 i Morsø Sejlklubs klubhus, og der
er mødepligt for min. 1 person fra hver besætning.

Sejladsbestemmelserne bliver offentliggjort på Struer Sejlklubs hjemmeside 14 dage før sejladsen.

Deltagergebyret kr. 200,00 pr. båd, og der kan bestilles, morgenmad lørdag, smør-selv madpakker lørdag og sejlermenu lørdag aften. Der kan bestilles mad til besætning, samt ledsagere/børn ved tilmelding. Grillen vil være tændt fredag aften.

Deltagergebyr og spisning betales via Struer Sejlklubs hjemmeside
www.struersejlklub.dk (bindende tilmelding).

Efter sejladsen vil der være præmieoverrækkelse, spisning og lodtrækning om sponsorpræmier i Morsø Sejlklubs lokaler.

Tilmelding senest mandag den 5. september 2016

Læs mere her.

Limfjordskredsen har bestemt vi vil prøve at have to stor sejladser i fjorden om året for køl både. 

Den ene er Morsrundt anden lørdag i Juni, og den anden er Fjordfræseren anden lørdag i September.

I 2016 er det Morsø & Struer sejlklub, og i 2017 er det to andre klubber der står for stævnet.

Konceptet kort: 50% hygge og 50% sejlads.
Man kan bruge en hel weekend eller en lang lørdag på stævnet, med gaster eller hele familien.
Fredag: Grill-hygge, hvor der løbende ved ankomst kan købes noget fra grillen / ØL
Lørdag: Morgen mad / mad pakker.
Lørdag: Første start kl. 10
Lørdag aften: Sejlerfest

Der sejles:
DH med / uden spiler- Genakker
DH TwoStar
For sjov uden gyldig måler brev

Facebookinstagram