UNGDOMS DM 2022

BREAKING NEWS

Det er nu endelig officielt, at Lemvig Sejlklub har fået tildelt Ungdoms DM i jollesejlads i 2022.

Det bliver i weekenden d. 9. – 11. september 2022 ved Lemvig Marina.
Vi kan forvente +300 børn og unge, der konkurrerer om medaljer på 5-6 forskellige baner i optimistjoller (A – B – C), Zoom8joller, Fevajoller, Europajoller, Laserjoller (4,7 – Radial – Standard) og 29’er i Lem Vig.

Med de unges familier vil der komme 800 – 1000 gæster og frivillige til stævnet, dertil offentligheden som vi skal gøre det interessant for.  

Det bliver en fantastisk måde at markere klubbens 100 års jubilæums år på! Stort tillykke til Lemvig Sejlklub og jolleafdelingen og specielt til Rudi Bekker for det store arbejde med at få arrangementet til Lemvig Sejlklub.

Vi håber, at rigtig mange vil bakke op om arrangementet og klubben denne weekend og være med til at lave et fantastisk Ungdoms DM i Lemvig.

Så venligst allerede nu skriv datoen bag øret, også selvom det ligger langt ude i fremtiden, da vi får brug for rigtig mange frivillige hænder både på vand og på land.

Mvh bestyrelsen.