Generalforsamlingen blev afholdt onsdag den 30. november 2022.
Der var mødt ca. 30 medlemmer – og der var kaffe og snak bagefter.
Følgende sejlerkammerater er gået bort i det forløbne år. Ære være deres minde.
- Niels Lehmann Jensen – eller Trold, som han kaldtes – døde i april 84 år gammel. Trold var medlem i mage år og huskes bl.a. for hans hjemmelavede gule ærter til Afriggerfesten i en årrække.
- Claus Jørgen Rønn, gast i mage år hos DiXi, døde i maj 69 år gammel.
- Per Trillingsgaard – eller Trille, som han kaldtes af mange – døde også i maj 82 år gammel. Per var kasserer i bestyrelsen fra 1973-1979.
- Bent Munk Sørensen – eller Guf som han kaldtes helt tilbage i ’50’erne – døde primo oktober 87 år gammel. Bent sejlede i klubben som ung, var væk fra sejlsporten i en del år men vendte tilbage igen sidst i 70’erne. Han deltog flittigt i aftenkapsejladserne og har haft en del både – og Bent har faktisk vundet et klubmesterskab 11 gange og dermed den, der har gjort det flest gange! Bent var også flittig til at holde områderne omkring klubhuset og vinterpladserne.
- Vagn B. Petersen, Spar 2, døde også her primo oktober 77 år gammel.
Formanden aflagde bestyrelsens beretning, der kan læses HER.
REGNSKAB
Kassereren gennemgik regnskabet, der kan ses HER.
Budgettet for næste år blev kommenteret og derefter blev kontingentet fastsat til at være 20 kr. højere for hver kategori.
INDKOMNE FORSLAG
Der var ingen indkomne forslag
VALG
Formanden Flemming Ertbølle Madsen genopstillede og blev genvalgt.
Formanden for Jolleudvalget Rudi Bekker genopstillede og blev genvalgt.
Formand for Sejladsudvalget Peder Kallerup ønskede ikke genvalg og i stedet blev Knud Kristian Wrist valgt.
Som 1. suppleant til bestyrelsen blev Eivind Triel genvalgt.
Som 2. suppleant til bestyrelsen blev Samuel Nygaard genvalgt.
Som generalforsamlingsvalgte revisorer var der genvalg til Leif Wæver og Thorkild Sønderskov.
Som revisorsuppleant blev Poul Erik Larsen valgt.
EVENTUELT
Formanden takkede Peder Kallerup for hans periode i bestyrelsen.
Der var lidt snak om donkrafterne i bådhallerne og om de både, der står på vinterpladsen, men aldrig er i vandet.
Årets Lemvig Sejler Pokal blev uddelt til Kurt Mose Jeppesen. Se motiveringen HER.
Til sidste takkede formanden de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres perioder i bestyrelsen.
Herefter blev Generalforsamlingen afsluttet i god ro og orden.