14 duelige sejlere klar til sæsonen !

14 medlemmer af Lemvig Sejlklub har i vinterhalvåret deltaget i teoretisk undervisning med henblik på at erhverve Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere.

Lørdag den 18. april var eksamensdag for deltagere. Her var først en to timers skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve, og deltagerne afsluttede dagen med at aflægge den praktiske del af prøven på vandet ud for klubhuset. Her skulle deltagerne vise færdigheder i at håndtere et skib ved blandt andet at lægge til og fra kaj, styre efter kompas samt mand over bord øvelse.

Alle 14 deltagere bestod Duelighedsprøven med fint resultat, og er nu klar til sæson 2016, hvor den teoretiske viden omkring sejlads skal omsættes til praksis.

På holdet deltog både nye og lidt erfarne sejlere, – yngste deltager var Lennarth Rokkjær på 15 år  som har stor erfaring fra optimistjollesejlads. Han har nu bevis på, at han kan føre lidt større både !!

TILLYKKE  med duelighedsbeviset, og god sejlersæson til jer og øvrige medlemmer af Lemvig Sejlklub.

Duelighedsholdet klar til den praktiske prøve !
Duelighedsholdet klar til den praktiske prøve !

 

Facebookinstagram
Facebook