Oddesundbroen – Åbningstider

Der har været lidt usikkerhed om Oddesundbroens åbningstider i de sidste par måneder.

Det er sådan, at Arriva har lagt deres togtider lidt om og det får indflydelse på åbningstiderne.

Det fremgår af Den Danske Havnelods. pkt. 3.1.3, at
“Fritidsfartøjer kan i perioden fra kl. 0600 til kl. 1730, alle ugens dage, forlange broen åbnet to gange pr. time, på minuttal 15 og 45.
Uden for dette tidsrum kan fritidsfartøjer forlange broen åbnet som anført i 3.1 til 3.1.2.”

Men sådan er det ikke med den aktuelle køreplan.

Mandag til fredag: Du kan IKKE komme under 6:15, 7:15, 10:15, 12:15, 13:15, 14:15, 15:15, 16:15.

Lørdag/Søndag: Du kan IKKE komme under 7:15, 9:15, 11:15, 13:15, 15:15 og 17:15

Det er fordi der kommer tog 20 minutter over, og de må ikke åbne 15 minutter før et tog.
Jeg har talt med én af brovagterne og de er trætte af det, men kan ikke gøre noget.

Facebookinstagram
Facebook