56°33 90 N 08°17 95 E Søkort 108
Dette er den officielle hjemmeside for Lemvig Marina.
Lemvig Marina ejes af Lemvig Kommune og administreres af Lemvig Sejlklub.
Bemærk: Kortet til EL-standerne kan bruges i alle 3 lystbådehavne – så du behøver kun ét kort!
Her er en artikel fra MAGASINET VESTKYSTEN 01.21 om de 3 havne i Lemvig Kommune.
HUSK, at pladsen skal opsiges senest 1. marts (Kan opsiges under “Ansøgning om plads”)
Se “reklame” videoer over de 3 havne i Lemvig Kommune:
Klik
for at se video
Klik
for at se video
Klik
for at se video
alle 3 havne
OBS
Vi vil bede om, at man ikke henlægger både i marinaen uden først at henvende sig til pladsadministratoren.
Dette gælder naturligvis ikke for GÆSTE-SEJLERE. Gæstelejen betales i automaten i forgangen i Lemvig Sejlklubs klubhus.
Se også menuen:
LEDIGE PLADSER
Generel information
Lemvig Marina er beliggende ca. 1 sømil nord for Lemvig by. Der er plads til ca. 150 fastliggere ved 3 rækker pontonbroer.
Om sommeren benyttes marinaen, der er med i Frihavnsordningen, af mange gæstesejlere, der vil besøge Lemvig, men som foretrækker at ligge et mere roligt sted end i Lemvig Havn, hvor man også kan overnatte – og for den samme Ugebillet!
Planetstien
Der er knap 2 km at gå ind til byen, og “PLANETSTIEN” fører ind til centrum.
Planetstien består af en række planeter, hvor målestokken er 1:1 milliard. Den første planet, Saturn, møder man lige vest for Lemvig Roklub, hvor adgangsvejen til roklubben møder Strandvejen. Følger man planetstien ind til byen møder man de øvrige planeter frem til solen, der står i svinget i Vesterbjerg, hvor der i øvrigt er en god udsigt over Lem Vig. Når man går med normal hastighed svarer det til ca. 3 gange lysets hastighed i planetstiens målestok. Tilsvarende flytter jorden sig i sin bane om solen ca. 2,5 m i døgnet.
På turen kommer man forbi Museet for Religiøs Kunst, der foruden en fast Bodil Kaalund udstilling viser skiftende udstillinger af anerkendte kunstnere, ligesom man i Vesterbjerg kommer forbi Lemvig Museum, der bl.a. rummer Thøger Larsens arbejdsværelse, et lille stjernerum samt tegneren Gantriis’ arbejdsværelse (kendt fra Livets gang i Lidenlund).
Lemvig Havn
Mange sejler ind til Fiskerihavnen og handler, idet man her kan ligge helt tæt på gågade og forretninger.
Her er link til Lemvig Havn.
Diesel kan tankes i Fiskerihavnen ved butikken “Fiskernes Indkøbsforening”, der er placeret på Mathildes Kaj.
Faciliteter
Der er toiletter og gratis bad ved sejlklubben. Skal man have lidt til ganen, er der 100 m til campingpladsens butik.
Ved feriecentret lige ved Marinaen er der en legeplads for de mindste. Byens badestrand er beliggende lige nord for havnen.
På og omkring Marinaen findes:
- Vaskemaskine
- Legeplads
- Minigolf
- Grillplads med grill
- Toiletter og bad
- Løfteudstyr (se mere her)
- Mastekran (se mere her)
- Slæbested
- Trådløst internet ved klubhuset
- Gratis cykler ved klubhuset
- TV i klubhuset
- Tømningsanordning for toilettanke
- Miljøstation
Alle 3 pontonbroer har el-anlæg med CEE-stik.
Ved honnørkajen er placeret anlæg for tømning af toilettanke.
Ved honnørkajen er opstillet løfteudstyr, der kan løfte både op til 10 tons.
Priser herfor kan ses her.
Gæstetoiletterne består af 4 familierum.
Ved vestgavlen på Lemvig Sejklubs klubhus er placeret miljøstation, hvor affald, spildolie o.s.v. kan afleveres.
Gæsteleje betales i automaten i klubhusets forgang.
Skal du have repareret noget på båden, så klik her. Her ligger bl.a. en række telefonnumre på sejlmager, motorværksted og værft i området.
Hvis du gerne vil have en plads i marinaen, så se under Ansøgning om plads. Her finder du en blanket, der skal udfyldes. Man behøver ikke at være medlem af sejlklubben for at have en plads i Marinaen!
Kontakt pladsfordeleren på mail.
Det er ikke tilladt at bore ned i betonbroen for eksempelvis at montere en landgangstrappe.
Skal du have en landgangstrappe, så se her.
Det er ikke tilladt at bore beslag ind i siden på pælene.
LINKS
Havnelodsen om Lemvig Marina
Havneguiden
Sejlerens Logbog
Sejlerland
Lemvig Havn
Thyborøn Lystbådehavn
Praktiske oplysninger
Husk at alle både på land og i vand som minimum skal være ansvarsforsikret men meget gerne kaskoforsikret. Forsikringsselskab og policenummer skal oplyses.
Betaling:
Der udsendes opkrævning af pæleplads på mail eller med post, der skal betales inden tidsfristens udløb via bank eller over netbank.
Se i øvrigt takstbladet.
Bådplads i vandet:
Som pladshaver med båd, skal du ligge på den plads, der svarer til det nummer, du er blevet tildelt. Pladsen vil normalt være den samme som sidste sæson.
Reglen er sådan, at du beholder den lejede plads indtil du afmelder. Såfremt pladsfordeleren ændrer din plads til en anden, får du besked herom.
Såfremt du ikke længere ønsker at have en plads i Marinaen, skal den afmeldes til pladsfordeleren snarest muligt og senest 1. marts. Ellers vil du blive opkrævet for pladsen.
Afrensning af bundmaling:
Al slibning på og afrensning af bundmaling må kun udføres, hvis der samtidig foregår en effektiv opsamling af afskrab og slibestøv. Hvis du selv har slibeudstyr, som er tilsluttet støvsuger, kan dette naturligvis benyttes. Støvsugerposer med slibestøv er miljøaffald og skal afleveres ved miljøstationen.
Afrensning med højttryksrenser i forbindelse med optagning skal foregå på betonpladsen under og omkring kranen. Forinden skal kontakt til spildevandspumpe tændes i klubhuset på væggen ved siden af Kabyssen. Husk at slukke afbryderen igen efter endt spuling.
Forbudt bundmaling:
Enhver påføring eller anvendelse af bundmaling eller lignende, der indeholder de til enhver tid forbudte stoffer, og betragtes således som en væsentlig eller grov misligholdelse. Dette kan medføre tab af retten til bådplads i havnen.
Miljøbevidst bådklargøring:
Malingrester, slibestøv, tomme malingbøtter, kemikalierester, pudseklude o.l. er miljøaffald og skal afleveres ved miljøstationen. Motorolie, kølervæske og oliefiltre afleveres ved miljøstationen. Ligeledes placeres akkumulatorer, bådinventar, udtjente instrumenter, sejl, tovværk o.l. ved miljøstationen, som jævnligt bliver tømt på betryggende vis.
Søsætning:
Optagning / isætning skal bestilles ved én af KRANFØRERNE for kranen. Bestil tid i god tid. Der findes en kort instruktion på hjemmesiden.
Står din båd ikke på listen, der hænger ved kranen, koster et løft 600 kr.
Stativer/Bådvogne:
Vogne og stativer må ikke langtidsopbevares på arealet ved klubhuset – og det må både heller ikke.
Tilrigning af master:
Skal primært ske på græsset ved klubhuset. Længerevarende ophold på bukke i området frarådes.
Brugte bukke, træklodser og andet affald skal fjernes straks.
Husk at sætte mastevognen på plads efter brug.
Tænk dig lidt om, når du lægger din mast på bukkene. Er den i vejen for andre? Er den i vejen for de, der kommer kørende med bådvogne? Rager mast/antenne ind over gangstierne?
Mastekran og master:
Der findes en kort instruktion på hjemmesiden.
Påsætning af den færdigt tilriggede mast skal ske hurtigst mulig. Arbejdet bør tilrettelægges, så den enkelte bådejer optager mindst mulig tid ved kajplads og mastekranen. Når masten er forsvarligt spændt, skal fartøjet forhales, så andre kan komme til.
Brug din erfaring til at hjælpe andre, mens du alligevel står og venter på at det bliver din tur.
For ikke medlemmer koster det 100 kr. at benytte mastekranen.
Vand og el:
Der åbnes for vandet, så snart frosten tillader det. Husk at lukke for vandet på vandstanderen efter brug. Spar på vandet, da du sagtens kan vaske din båd i hav(ne)vand. Hvis du vil have den fersket af, så skyl den til sidst i ferskvand.
Bådejere kan frit bruge de stikkontakter, der er opsat på havnens område, til håndværktøj og aggregater for opladning af akkumulatorer. Kabler bør fjernes efter arbejdets ophør. Ved større elforbrug skal pladsadministratoren kontaktes.
Spar på det hvert år voksende strøm-forbrug.
Afmærkning:
I h.t. Sølovens §5 stk. 3 skal båden være forsynet med bådnavn og LEMVIG som hjemhavn. Dette er nemmest at montere, mens båden står på land.
Det grønne ledig-skilt på din plads skal anvendes, når pladsen er ledig natten over samt i ferier.
Når du skal på ferie, bør du skrive på det hvide skilt, hvornår du kommer hjem.
Tænk på din egen ankomst til en gæstehavn. Man bliver glad, når man ser en grøn/ledig plads.
Generelt:
En fartøjsejer har pligt til jævnligt at tilse sit fartøj og sørge for, at det er lænset, sikkert fortøjet og affendret på begge sider.
Følg i øvrigt vort ordensreglement og fortøjningsreglement for Lemvig Marina via informationstavlerne eller på hjemmesiden.
Vor hjemmeside vil altid indeholde sidst opdaterede publikationer, skrivelser m.v.
Du ønskes en rigtig god sejlsæson fra vor dejlige Lemvig Marina
Øvrigt
Oversigt over udlejede pladser
LOKALPLAN for Vinkelhage-området:
Lokalplan nr. 21a – maj 2000 inkl. Tillæg 1 fra 2003.