blev gennemført tirsdag aften.
Sejladsen var som sædvanligt en såkaldt handikapsejlads, hvor de enkelte bådes respit er udregnet på forhånd og lagt til starttiden kl. 18:30. Det betyder, at bådene teoretisk skulle komme i mål samtidigt – men sådan er det naturligvis ikke. Her var måltiden beregnet til kl. 20:20:29, medens den gennemsnitlige ankomsttid var 20:51:52, altså en halv time langsommere. Første båd startede kl. 18;30 og sidste båd startede kl. 19:02.
Banen var en op-ned bane med halvvind til bøje 2 ved Campingpladsen, læns til bøje 3 ved Follup Odde, kryds til bøje 5 i Gjeller Krog, læns til bøje 3, kryds til bøje 5 og så fremdeles til bøje 5 var rundet 4 gang. Derfra i mål ved klubhuset. Banen var 8,65 sømil.
Vinden var vestlig, jævn til frisk, aftagende på sidste ben. Banen lå perfekt til vinden.
Én båd udgik af sejladsen med et problem i riggen.
Der deltog 16 både i sejladsen. Bagefter blev der serveret Venøbøf-burger med pommes fritter og fløderoulade til dessert. Klubben gav et glas champagne og en kop kaffe efter præmieuddelingen.
Se Resultatet her. De 6 første både fik præmier, der bestod af et antal af klubbens Jubilæumsøl fra Nissum Håndbryg.


