For alle som har lyst til at sejle J/70 i efterårs- og vintersæsonen. Sidste vinter deltog ca. 12-15 sejlere, hvor vi sejlede 36 sejladser på korte op/ned-baner tæt på byen. Med den rigtige påklædning er det ikke koldt, og der er altid en RIB på vandet som sikkerhed. Efter sejladserne var der fællesspisning i klubhuset. Et utrolig hyggeligt arrangement. Kom og hør mere og vær med i planlægningen af den kommende sæson:
Onsdag d. 13. september kl. 20 i sejlklubben.
Har du ikke mulighed for at komme denne aften, men gerne vil sejle J70, så send en mail til formanden.
Dagsorden
- Hvor mange er vi? Hvordan laver vi hold?
- Hvornår starter vi op, og på hvilket tidspunkt sejler vi?
- Hvordan foregår sejladserne?
- Hvordan kvalificerer hold sig til deltagelse i Sejlsportsligaen i 2024
- Skal vi lave klubdage og evt. invitere flere med til spisning?
- Hvad skal det koste? Udspillet er 500 kr. + kontingent. Efterfølgende 1000 kr. per år.
- Drøftelse af udviklingen af J70-sejlads i Lemvig Sejlklub. Faste sponsorer, virksomhedssejladser, fondssøgning, opbakning til Ligastævne mm.
- Evt.
Ordstyrer: Finn Nikolajsen



