Dejlig aften i Haze huset.

To glade modtagere.

I går torsdag 23 november var jolle afdelingen til kaffe og kage i Haze huset i forbindelse med uddelingen af årets overskud.
Det stod hurtigt klart ved den indledende tale fra formanden, at der i 2023 regnskabet var knap 800.000kr. der skulle deles ud blandt foreningerne. Det er det største beløb nogenside Haze over Haarum, har haft at dele ud, stærkt!!!

Vi blev meget glade over at modtage hele 60.000 kr! i dette års uddeling.
Mange tusinde tak skal der lyde fra Lemvig Sejlklubs jolle afdeling til foreningen bag Haze over Haarum.
Sejlklubben hjalp til med opgaven at passe parkerings området ved årets festival.
Tusinde tak til alle jer som tog en tjans, både dem med direkte relation til jolle afdelingen og dem uden, her ser i alle resultatet af indsatsen. Vi er klar igen til Juni.

Det er fedt at en lokal “institution”, som man må sige Haze over Haarum er, igen kan sende så rekord mange penge ud til foreningslivet i Lemvig Kommune.
Men det kan igen også kun lade sig gøre ved at der er så mange frivillige der hjælper til, samt den brede opbakning i lokal befolkningen som festival deltagere.

På vegne af foreningen Haze over Haarum:
Festivalen er dog udfordret ved at de hvert år skal bruge mindst 100 “gave” givere af 200kr for at kunne bibeholde deres ret til at kan søge om momskompensation til festivalen.
Den momskompensation er nødvendig for at man kan få det hele til at hænge sammen, og at der som resultat af dette, måske bliver noget at dele ud af til foreningslivet igen til næste år.
Festivalen vil utroligt gerne, såfremt man som frivillig privat person har mulighed, at man støtter med 200kr på Mobile Pay til nummer 686808 og husker at skrive sit Cpr-nummer i kommentar feltet på Mobile Pay inden 31 december 2023.
Cpr-nummer er nødvendigt for gave givers identifikation hos myndighederne, således det går rigtigt til, da beløbet bliver opgivet til told og skat.
Beløbet på de 200kr er fradrags berettiget på årsopgørelsen 2023, og det bliver automatisk påført når man følger ovenstående fremgang. Cpr nummer bliver ikke lagret i henhold til person dataloven.
Det samlede beløb, der kommer ind via “gave” indbetalinger, vil i år blive givet videre til KidsAid, der er en organisation der hjælper langtids syge børn og deres familier, med lidt lys i hverdagen.
Haze over Haarum festivalen takker for støtten.