Kategoriarkiv: Sejlerskole

Vil du lære at sejle?


Så er Lemvig Sejlklubs Sejlerskole det rette sted at begynde.

Du behøver ikke have en båd – det eneste du behøver, er lysten til at prøve at sejle.

  1. Begynderniveauet er for dig, der aldrig har sejlet. Her begynder vi så alle kan deltage.
  2. Øvet niveau er for dig, der har sejlet i nogle år, men som ønsker at fortsætte med at sejle sammen med andre. Det kan også være, at du er selvlært, men ønsker at være med i et fællesskab. Måske har du ingen båd, men overvejer det.
  3. Endelig er der dig, der kan sejle, men som ønsker lidt sparring for at finpudse din sejlads eller ønsker at hjælpe andre med at blive bedre og dermed bruge din båd en aften mere, end du måske havde tænkt! Og vi snakker både sejlbåd og motorbåd.

Ad 1)
Dette foregår i Sejlerskolen.

Ad 2) og 3)
Har du gået i Sejlerskolen eller har du sejlet i nogle år på anden vis og har du måske købt en båd – eller tænker på det – så var det måske en idé at deltage i ”torsdagssejlads”.

Tilsvarende hvis du har en båd (sejl eller motor), som du måske ikke bruger så meget, som du gerne ville, fordi du mangler én eller 2 ligesindede – så er det måske ”torsdagssejlads”.

Facebookinstagram