Kategoriarkiv: Klubben

Vild med vand afviklet i flot – flot vejr

Søndag blev VILD MED VAND projektet kørt af stablen på Lemvig Havn.

Vi var dog nogen, der allerede sejlede ind til havnen fredag aften. Her var vejret også fint, og vi sad nogle stykker og hyggede i cockpittet og snakkede med de mange, der kom forbi.

Lørdag dukkede flere op, og lørdag aften, hvor vi havde lånt nogle borde hos Bjarnes Fisk, sad vi godt 30 og grillede og hyggede med gode historier og lidt fællessang.

Formanden valgte at sejle med signalflagene oppe
Formanden valgte at sejle med signalflagene oppe

Søndag blev der gjort klar til besøg. Signalflagene rør til tops og kl. 11 blev det hele sat i gang af borgmesteren.

 

 

 

 

 

 

Kl. 13:30 afviklede sejlklubben en kapsejlads på Lem Vig. Kai Werner speakede under sejladsen, hvor der også var lidt navigationsundervisning. Vinder af sejladsen blev Peder Kallerup i Marie med Peter Mortensen på 2. pladsen i Kone 2. KKW tog en række fotos:

IMG_2037

 

 

IMG_2038

 

 

IMG_2040

 

 

IMG_2041

 

 

 

IMG_2042

 

 

IMG_2045

 

 

 

IMG_2046

 

 

 

IMG_2047

 

 

IMG_2048

 

 

 

IMG_2049

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2050

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vesthavnen blev der også spillet lidt bluesmusik af Lemvig Kammerblues: (Klik på billedet for at få en smagsprøve)

IMG_2034

 

Facebookinstagram

Oddesundbroen lukkes for gennemsejling – BREAKING NEWS

i perioden:

tirsdag den 14. juni 2016 til torsdag den 23. juni 2016.

Det forlyder, at arbejdet er udsat og at det i stedet bliver sådan, at broen er spærret for gennemsejling:

mandag den 4. juli 2016 kl. 00:00 til fredag den 8. juli 2016 kl. 24:00 og igen
mandag den 11. juli 2016 kl. 00:00 til fredag den 15. juli 2016 kl. 24:00

Det er ikke 100% officielt, men kilder tæt på fortæller, at sådan bliver det.

Så måske skal din sommerferieafgang revurderes!

Der skal foretages flere reparationer på broen i perioden medio maj til ultimo august:

  • Belægning på broen (medio maj – primo juli)
    Udskiftning af rækværk mellem spor og jernbane (medio maj – primo juli)
  • Reparation af klapdrevet, der er delvist tæret (medio maj – ultimo august
    Udskiftning af den nederste del af vangerne på de 2 klapdrev(medio maj – ultimo august)

Det vil også være sådan, at i juni, juli og august behøver broen kun åbne for lystsejlere 1 gang i timen.  Så det kan godt være han åbner som sædvanligt, men det kan også godt være, at han springer en åbning over.

Facebookinstagram

Havnens Dag søndag den 29. maj 2016

VildMedVand HAVNENS DAG Lemvig 29 maj 2016

Oversigtskort over placering af aktiviteterne ved HAVNENS DAG, Lemvig. Lemvig Sejlklub  har følgende placeringer:   12) Surfafdelingen,   2) Voksensejlerskolen,   11) Optimist- og Zoom 8 joller,   10) og  13)  Motor- og Sejlbåde.    – 10) og 13) er også kajplads til overnatning i forbindelse med “fællesturen/ klubtræffet” lørdag- søndag.  16) Kapsejlads og 17) Åbent Hus i Lemvig Sejlklubs klubhus, Lemvig Marina, Vinkelhagevej 10

 

 

Facebookinstagram

Klubtræf i forbindelse med Havnens Dag

Søndag den 29. maj kl. 11.00- 15.00 afvikles Havnens Dag i Lemvig i forbindelse med deltagelse projektet “Vild med Vand”.  Programmet er netop færdiglavet, og kan ses på adressen:    www.vildmedvand.dk/lemvig  

Som optakt til Havnens Dag er der klubtræf  og fællestur til  Lemvig Havn.  Kom lørdag den 28. maj fra sidst på eftermiddagen, og frem til søndag den 29. maj. Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil bakke op om fællesturen, og være med til lidt klubhygge og stemning i og på Lemvig Havn lørdag inden deltagelsen i Havnens Dag og Vild med Vand arrangementerne søndag. Der er ingen havneafgift for medlemmer af LS denne weekend – kun betaling for evt. elforbrug !

Vi samler alle bådene i det store bassin Vest for Mathildes Kaj – fra dieselstanderne og videre over mod Bjarnes Fisk. Dette kajareal er reserveret til sejl- og motorbåde fra Lemvig Sejlklub denne weekend – så uanset om du har pæleplads i Lemvig Havn eller Lemvig Marina, så deltag i klubtræffet, og vær med til at fylde op i bassinet. Vejrguderne bør være med os, så vi kan hygge med f.ex medbragt grill og lidt mad og drikke !  Husk signalflagene både lørdag og søndag.

I forbindelse med aktiviteterne søndag i tidsrummet 11.00 – 15.00 får vi brug for gode ambassadøren for sejlsporten, se de forskellige aktiviteter på  www.vildmedvand.dk/lemvig  
Lemvig Sejlklub har mange aktiviteter at fremvise denne dag – kapsejlads, surfere, optimister, voksensejlerskolen, tursejlads mellem Lemvig Havn og Lemvig Marina hvor LS´s klubhus er åbent for interesserede, åbent skib, hvor interesserede kan komme ombord og se en båd .

Havnens Dag Deltag i een eller flere af disse aktiviteter !        Oversigtskort over placering af de enkelte aktiviteter kan ses på kortskitsen som kommer i LOKALAVISEN tirsdag den 24. maj.

Facebookinstagram

Anduvningen er inddraget

Anduvningen

 

 

 

 

 

Søkortrettelser 1-2, 2016, kort 108: LFl 10s på 56°35,589N 008°21,636E (Anduvningsbøjen) er fra i år inddraget permanent. Så fremover har du ikke dette kendingsmærke at navigere efter.

Det betyder også, at vi ikke kan benytte de kapsejladsbaner, hvor dette mærke indgår.

Facebookinstagram

Vild med vand

image

LEMVIG SEJLKLUB ER VILD MED VAND
Lemvig Sejlklub er sammen med andre aktører i Lemvig gået i gang med et nyt, ambitiøst Vild med Vand-projekt. Projektet samler aktører på tværs af marina og havn og går sammen om at vise Lemvigs borgere, hvordan de kan komme tættere på vandet og det maritime miljø.

Baggrunden for projekt Vild med Vand er at de danske lystbådehavne savner liv og aktiviteter og Lemvig Marina er én ud af 45 danske havne, som er med fra start, når det nye landsdækkende projekt for alvor skydes i gang med aktiviteter i foråret 2016. Målet er at åbne havnene op og gøre dem til lokale samlingspunkter for oplevelser, fællesskab og vandaktiviteter af enhver art.

Som led i projektet afholdes Havnens Dag d. 29. maj 2016.

Hold øje med vores hjemmeside for yderliger information.

Vild med Vand projektet er til for at vække maritime drømme med aktiviteter og gode oplevelser på havnen og havet. Vild med Vand er støttet af Nordea-fonden.

Facebookinstagram

Klubhusdagen 2016

Lørdag var der mødt godt 40 medlemmer op til den årlige arbejdsdag.

Efter morgenmad blev arbejdsopgaverne fordelt og der blev gået til den. En lille pause undervejs hjalp på humøret i kulden og frokosten blev også vellykket.

Kl. 15 blev standeren hejst.

Foto: Kai Werner Hansen

Om aftenen blev grillen tændt og godt 20 medlemmer holdt tilriggerfest.

Facebookinstagram

14 duelige sejlere klar til sæsonen !

14 medlemmer af Lemvig Sejlklub har i vinterhalvåret deltaget i teoretisk undervisning med henblik på at erhverve Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere.

Lørdag den 18. april var eksamensdag for deltagere. Her var først en to timers skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve, og deltagerne afsluttede dagen med at aflægge den praktiske del af prøven på vandet ud for klubhuset. Her skulle deltagerne vise færdigheder i at håndtere et skib ved blandt andet at lægge til og fra kaj, styre efter kompas samt mand over bord øvelse.

Alle 14 deltagere bestod Duelighedsprøven med fint resultat, og er nu klar til sæson 2016, hvor den teoretiske viden omkring sejlads skal omsættes til praksis.

På holdet deltog både nye og lidt erfarne sejlere, – yngste deltager var Lennarth Rokkjær på 15 år  som har stor erfaring fra optimistjollesejlads. Han har nu bevis på, at han kan føre lidt større både !!

TILLYKKE  med duelighedsbeviset, og god sejlersæson til jer og øvrige medlemmer af Lemvig Sejlklub.

Duelighedsholdet klar til den praktiske prøve !
Duelighedsholdet klar til den praktiske prøve !

 

Facebookinstagram

Klubhusdag

Klubhusdag 2014

Lørdag den 23. april 2016 kl. 9-14 afholdes KLUBHUSDAG.

Og hvad er det for noget?

Jo, det er den årlige dag, hvor DU yder lidt for klubben.

Vi mødes kl. 09:00 ved klubhuset, hvor klubben er vært ved morgenmad og hvor opgaverne fordeles.

Ca. kl. 13 er klubben vært ved en lille frokost

Kl. 15:00 sættes standeren for den nye sæson

Om aftenen holdes en improviseret fest, hvor du selv har maden med – men hvor klubben tænder en grill.

Du må meget gerne medbringe gulvspand og skurebørste, idet gulvet i klubhuset skal have en omgang. Er du ikke til det, så meget gerne en værktøjskasse/værktøj bl.a. til opsætning af sternbrædder i eternit på nordfacaden.

Facebookinstagram