Kategoriarkiv: Klubben

Sæsonen går på hæld- og dog !

Sejlersæson 2017 vil ikke blive husket for at være sejlersæsonen hvor vejret bare artede sig. !
Både i forårssæsonen- i sommerferien og i efterårssæsonen har vejret ikke altid artet sig som sejlerfolket kunne ønske sig. – derfor er det lidt paradoksalt, at aktivitetsniveauet i Lemvig Sejlklub i år har været meget højt sæsonen igennem.

• Kapsejladsudvalget har oplevet en stor søgning til tirsdagskapsejladserne med flere nye skippere og både på vandet
• Voksensejlerskolen har haft 21 sejlere på vandet gennem sæsonen, og har været i stand til at rekruttere nye instruktører, så efterspørgsel fra nye sejlere der gerne vil lære at sejle har kunne imødekommes.
• Optimisterne har haft en trofast flok nye sejlere der faktisk har haft fint begyndervejr i sæsonen.
• Surfafdelingen har været meget aktive sæsonen igennem og har afviklet stort klubmesterskab, og har netop i uge 42 haft 14 unge surfere til Camp i ”Cold Hawaii i Klitmøller – samt god reklame i TV for Lemvig og sejlsporten i Summa Summarum.
• Tursejlere i klubben har sejlet Danmark tyndt i sommerperioden, og flere af klubbens både har været på langfart i Vestnorge og Østsverige samt en enkelt båd Nordjylland Rundt
• Nye både er af klubbens medlemmer sejlet hjem fra Holland, Norge, England, og mange forskellige havne i Danmark
• 60+ klubben og rigtig mange andre medlemmer af klubben har sørget for gode landforhold til gavn for klubbens medlemmer
• Aktivitetsdag på tværs i klubben blev arrangeret for første gang i juni måned med god deltagelse. – og god deltagelse fra klubben i ”Vild med Vand” aktiviteterne i Lemvig Havn, samt deltagelse i Krabbefestivalen.
• Fællesturene har været med rekorddeltagelse – 17 både i Agger Havn er ikke hverdagskost, og senest i uge 41 har efterårsturen haft deltagelse af 14 både

Sæsonen på vandet er ved at ebbe ud, men der er stadig god aktivitet i klubben og i klublivet efteråret og vinteren igennem.

Bestyrelsen har bevilliget penge til nyopførelse af et ekstra redskabsskur til erstatning af de 2 containere som efterhånden ikke pyntede i området. Samtidig med opførelsen af det nye redskabsskur renoveres de 3 gamle skure, blandt andet med nye porte.

Mastekranen er blevet påkørt, og skal efter sæsonen renoveres.

Der er indkøbt en IFér mere til Sejlerskolen så Lemvig Sejlklub nu har 4 af de ca 300 IF sejlbåde der er i dansk farvand . Dermed kan klubben tilgodese efterspørgslen fra nye sejlere der gerne vil lære at sejle, og nyde sejlerlivet.

HUSK at se i kalenderen på Lemvig Sejlklubs hjemmeside – der er aktiviteter igennem vinterhalvåret – allerede torsdag den 26/10 er der fællesspisning i klubhuset kl. 18.30
4/11 er der standernedhaling mm kl. 15.00 og afriggerfest samme aften kl. 19.00 hvor klubben er vært ved en gang gule ærter til alle medlemmer. – Ikke medlemmer er velkommen sammen med medlemmerne til en pris på 100kr . pr. person.
GENERALFORSAMLINGEN er i år 29. november ! – Vel mødt

Bo Ravn
formand

 

Facebookinstagram

Fællestur til KRABBEFESTIVAL i Lemvig Havn

Fredag den 15. og  lørdag den 16. September afvikles KRABBEFESTIVAL i Lemvig Havn – se programmet på: www.krabbefestival.dk

Lemvig Sejlklub deltager i festivalen med en fællestur/ samling  fredag og lørdag, samt kapsejladsen  “AFSLUTTEREN” lørdag.

Fællesturen starter fredag eftermiddag hvor bådene samles i Lemvig Havn. til fælles hygge i bådene og på kajen.

Kl. 18:30 er der fællesspisning i kantinen på JEKA fisk som sejlklubben har lånt i dagens anledning. Medbring selv mad og drikkevarer.

KOM og vær med til at gøre aftenen festlig.!!

Kapsejlerne er i aktion lørdag, hvor første båd starter over startlinjen kl. 09:30′, og efter en sløjfe ind i Vigen fortsætter banen ude i Bredningen inden ankomst til mållinien  i havneindløbet til Lemvig Havn lørdag eftermiddag  med efterfølgende præmieoverrækkelse på kajen ved Mathilde Kaj og Bjarnes Fisk kl. 16:00

Kom og vær med til at  vise flaget , – og også gerne signalflagene til KRABBEFESTIVAEN 2017 !

Facebookinstagram

Natsejlads fredag den 22. September

Fredag den 22. September har du mulighed for at komme på natsejlads. Sejlerskolen afvikler denne aften den årlige natsejlads for elever på sejlerskolen.

Alle i klubben er velkommen til at deltage med egen båd,- og få afprøvet natsejlads sammen med andre både fra klubben. – og sejlerskolen vil gerne have skippere med egen båd til at hjælpe med sejladsen – husk  at checke lanternerne!!!

Program:

kl. 16:00  : Fælles afgang fra Lemvig Marina  mod Thyborøn.

kl. 19:00 : Fællesspisning i Sejlerlokalerne i Thyborøn ( mad købes i Thyborøn – medbring selv drikkevarer.)

– derefter retur til Lemvig –  MØRKESEJLADS  – ankomst ca 23:00

Tilmelding til Bjarne Stougaard senest mandag den 18/9 på telefon 29449550

Facebookinstagram

Gode fælles aktiviteter er veloverstået.

De seneste uger, har der været gang i de udadvendte aktiviteter.

Lørdag d. 17. juni, havde Kaija Jumppanen Andersen og  Per Olesen lagt sig i selen, for at skabe en ny aktivitet i form af en Aktivitetsdag, hvor medlemmerne kunne afprøve Sejlklubbens forskellige grej. Vejret var perfekt med 5-6 m/s og høj solskin, så rammerne var i orden.

Idéen med aktivitetsdagen var, at skabe opmærksomhed omkring de mange spændende og alsidige tilbud Lemvig Sejlklub tilbyder, samt at skabe en samhørighed på tværs af klubbens forskellige afdelinger.

Klubbens medlemmer og disse medlemmers familie og venner kunne komme, og afprøve klubbens forskellige vandaktiviteter, og få en god dag på og i vandet.

Dagen begyndte kl. 13.30, hvor de første stod klar, unge som ældre, og i løbet af eftermiddagen kom flere til, og der blev hygget både på vandet, men også omkring vores dejlige klubhus, hvor der blev serveret kaffe og kage samt sodavand til børnene. Der blev surfet, padlet på SUP, sejlet i kajak, i optimist og i zoom 8 jolle. For mange børn, var det at komme i klubben, og få en våddragt på også en aktivitet i sig selv. Én af Sejlerskolens IF’er stod også klar, mens flere af klubbens medlemmer lå klar ved kajen, og skabte den rette stemning.

Dagen blev rundet af med spisning af medbragt mad og hyggeligt samvær. I løbet af dagen var der cirka 50 mennesker forbi, og til spisning var der cirka 30 mennesker, og alle var enige om, at dagen havde været god og spændende, og at klubben tilbyder fantastiske rammer til mange spændende sejlsportsaktiviteter.

Her er et par stemningsbilleder:

(klik på diverse fotos for at gøre dem størrere)

                 Foto: Kai Werner Hansen

Lemvig Sejlklubs tradition med at arrangere Skt. Hans bål, strækker sig helt tilbage til klubbens stiftelse i 1922, hvor det på allerførste bestyrelsesmøde blev besluttet, at arrangere afbrænding af et Skt. Hans bål. Det var et pænt stort bål i år og en meget flot heks, der forgæves spejdede mod himlen efter solrigt vejr. Ca. 75 medlemmer var mødt frem til en dejlig aften i klubhuset, med lækker helstegt pattegris arrangeret af Aksel Skovgaard og Munksgaard & Munksgaard. Arrangementsudvalget havde arrangeret “alt det andet” og pyntet op med blomster m.v. Så det blev en rigtig god aften. Lemvig Camping og den nyåbnede “Stjernestunder i Lemvig” (Havneknejpen), havde inviteret deres gæster med til vores bål, så der var stort fremmøde. Carsten Anderskov holdt en flot og munter tale og med hjælp fra brændstof og en gasbrænder, kom der gang i det halvvåde bål.

Her er et par billeder fra aftenen:

                              Foto: Kai Werner Hansen

Endelig var der arrangeret fællestur til Thyborøn lørdag/søndag efter Skt. Hans. Men et kulingsvarsel for søndag, afholdt nok en del sejlere fra at tage med på turen. Men “Basta”, “Bella”, “Inger Strøm”, “Irene” og “Sø-Rine” drog dog afsted til Thyborøn lørdag d. 24. juni. Og ganske som varslet, øgede vinden kraftigt med vindstød op mod 20 m/s om søndagen. Men som pensionist med et stramt program, måtte Jens Peder Østergaard jo hjem til Dania om søndagen. Så må man indrette sejlføringen efter vinden, der dog var agten for tværs.

Foto: Jesper Østergaard

Næste udadvendte aktivitet bliver at skabe “liv på vandet” i uge 27, hvor “Sommer Summarum” sender live-TV fra Skateparken kl. 9.00 – 10.00 mandag til fredag. Her må alt hvad der kan bevæge sig på vandet, rigtigt gerne skabe en flot kulisse ud for Kulkajen. Og har man lyst til at ligge ved Kulkajen, gerne med flag over stag, vil dette også være et flot syn.

God sommerferie til alle !

 

Facebookinstagram

Aktivitetsdag lørdag den 17. juni : Sejlklubben på tværs

Kom og deltag i “Sejlklubben på tværs” lørdag den 17. juni. Her kan I afprøve alle klubbens forskellige aktiviteter, – surfing, kølbådssejlads, optimistjolle, ZOOM 8 joller, SUP (Stand Up Padling), polokajakker,…..

Kom hele familien, voksne, børn og unge, og tag gerne venner med til en hyggelig aktivitetsdag i Lemvig Sejlklub.

Klubben stiller grej til rådighed, og der er også en hjælpende hånd til rådighed. Mange af klubbens medlemmer, både nye og gamle – har ikke prøvet de forskellige afdelingers aktiviteter  – det bliver der god lejlighed til, men også tid til snak og hygge I og omkring klubhuset.

TIDSPLAN:

kl. 13.30:  Aktiviteterne starter ( 1. runde)

kl. 15.00: Klubben er vært ved kaffe/te – Kage   – øl og vand

kl. 15.45:  Aktiviteter (2. runde)

kl. 17.45:   GRILLEN tændes   –  Fællesspisning til medbragt mad og fælleshygge

Dagen koordineres af Kaja Jumppanen og Per Olesen

Ingen tilmelding – mød op og få en hyggelig og sjov eftermiddag og aften – klubben har våddragter og redningsveste i alle størrelser.

 

 

Facebookinstagram

Skt. Hans Aften 2017

sankt-hans-fest-bålTraditionen tro fejrer vi Skt. Hans aften fredag den 23. juni 2017

Vi starter kl. 19:00 ved klubhuset, hvor Axel parterer en lækker pattegris, der serveres med salater, flutes og flødekartofler.

Alt hvad du kan spise for “en hund”!

Vin, øl og vand kan købes til sædvanlige priser.

Kl. 21:30 holdes båltalen og herefter tændes bålet.

Da det er en fredag aften, kan vi hygge ekstra længe!!!

For god ordens skyld skal det lige nævnes, at det ikke er nødvendig med tilmelding. Alle medlemmer er selvfølgelig velkomne.

Facebookinstagram

VILD MED VAND fredag den 26. maj kl. 14:00- 18:00

Lemvig Sejlklub deltager i VILD med Vand aktiviteterne i og på Lemvig Havn fredag den 26. maj kl. 14:00- 18.00. Vær med til at vise sejlsporten frem for interesserede, og få selv en hyggelig dag sammen med alle der er VILD med VAND.

  • Fælletur for sejl-og motorbåde – der er reserveret plads ved Mathildes Kaj fra dieselstanderen og langs kajen hen til Bjarnes fisk !   –  Vær med til at lave ÅBEN BÅD for interesserede –  (flag og kaffe udleveres til deltagende både)  -Sejl evt. tur med interesserede “landkrabber”
  • Sejlerskolen deltager med IF bådene –   få en sejltur –
  • Optimisterne deltager
  • Surf- og SUP (Stand Up Padling) deltager
  • Se hele programmet ved at klikke på plakaten øverst, og på hjemmesiden: www.vildmedvand.dk/Lemvig
  • DELTAG i bandfestival – lokale bands spiller i tidsrummet 10.00 – 23.00
  • For både der er hjemmehørende i  Marinaen er der ingen havneafgift hvis I ønsker at overnatte i båden –  (der betales for el)

 

Facebookinstagram

Klubhusdagen 2017 forløb planmæssigt

Trods en rigtig kold østenvind og overskyet fra starten af dagen, mødte der 40 medlemmer op til klubhusdagen, der forløb rigtigt fint. På trods af et ret stort opgavekatalog, flød arbejdet meget fint og alle var meget arbejdssomme og kun småting fra opgavelisten mangler at blive ført ud i livet. Og det sker vist på torsdag i 60+ regi.

Læhegnet ser ud til at blive rigtigt fint. Der mangler lidt montage endnu.

Udover affaldsskuret og østgavlen, tog man også lige træbeklædningen på begge sider af det nordlige tårn og facaden omkring baderummene til surferne. Kun den hvide udhængsbeklædning mangler, men de har godt af at blive afrenset grundigt, inden der males.

Og så blev “B. Thorhauges Boulevard” indviet. Det tog Thorhauge heldigvis med et smil.

Og så fik vi såmænd også besøg af en flok vildfarne køer, ligesom kapsejladsbøjerne selvfølgelig blev lagt ud på plads.

Der blev taget en række billeder, som man kan se herunder.

Facebookinstagram

Bro-spærringer på Limfjorden

Aalborg

I forbindelse med Powerboat P1 Grandprix afspærres et område, der strækker sig fra Limfjordsbroen til Limfjordstunellen, hvilket betyder at man ikke kan sejle igennem.

Der er spærret i følgende perioder:

Fredag den 9. juni 2017 10:00 – 17:30
Lørdag den 10. juni 2017 08:00 – 17:00
Søndag den 11. juni 2017 08:00 – 16:00

Der vil være mulighed for eskorteret øst- og vestgående gennemsejling for trafik i følgende perioder:
Lørdag den 10. juni 2017 12:45 – 13:45
Søndag den 11. juni 2017 12:45 – 13:30
Ønsker man et skib i eskorten, skal dette meldes til Aalborg Havn

I forbindelse med DGI Landsstævne 2017 – Åbningsparade er der også nogle restriktioner:

Af sikkerhedsmæssige årsager afspærres et område der strækker sig fra vestgrænsen af ”større både zonen” til Limfjordstunnelsen – se DGI bilag – i følgende perioder:
Onsdag den 17. maj 2017 18:30 – 21:00 (Generalprøve)
Torsdag den 29. juni 2017 18:30 – 21:30
Efter paraden kan både og skibe frit bevæge sig på fjorden.

Se høringsbrevet her.

Oddesundbroen

I perioden 1. april til 21. maj 2017 vil broen være spærret det meste af døgnet. Der vil faktisk kun være ganske få åbninger:


 

 

 

Se tilladelsen her.

Facebookinstagram

Ny sæson og nye aktiviteter i 2017

I de kommende uger starter aktiviterne  for sommersæsonen. Sommervejret lader vente på sig i år, men bare vent ! – det kommer!

60+ har gjort deres til, at Lemvig Sejlklub er klar til sommerhalvåret ved at have  anlagt en fin terrasse udenfor klubhuset til brug for medlemmer og gæstesejlere. Stor tak til 60+ for initiativet.

Lemvig Kommune vil i løbet af sommerhalvåret opsætte cash- loader i forgangen v/ klubhuset, så betaling for gæstesejlere og strømforbrug på broerne  for såvel medlemmer og gæstesejlere skal afregnes her.  Lemvig Kommune har besluttet, i samarbejde  med LS , at grusvejen tværs over græsarealet belægges med fliser. Arbejdes forventes påbegyndt i august måned. Dette betyder, at området får et face lift, samtidig med, at kørsel med bådvogne og traktor forbedres.

Klubhusdagen og standerhejsning er i år lørdag den 29. April – se omtalen af dagen nedenfor på siden. – Vi håber rigtig mange af medlemmerne har mulighed for at komme til klubhusdagen. –  men allerede i ugen op til klubhusdagen er aktiviteterne startet op i de forskellige afdelinger i klubben – surfafdelingen, kapsejlads, voksensejlerskole, og i den første uge i maj optimisterne. – se datoer og tidspunkter i kalenderen og i annoncen fra Lokalavisen.

Sæsonen byder på flere fællestur og fællesarrangementer – og datoerne er fastlagt. Sæt X i kalenderen , og  benyt muligheden for sejlads og fællesskab.

Fredag den 26. Maj er der igen i år VILD med VAND aktiviteter og ÅBEN HAVN i Lemvig Havn. Lemvig Sejlklub er sammen med Lemvig Kommune ansvarlig for dagen i samarbejde med andre klubber og interessenter i og omkring Lemvig Havn.   Sejlklubben får brug for hjælp af medlemmer til bl. andet  ÅBENT BÅD arrangement, hvor interesserede kan komme ombord og se en båd indefra og fra cockpittet.

Lemvig Sejlklub afvikler årets første fællestur fra Fredag den 26 maj til lørdag den 27maj. Bådene mødes i Lemvig Havn og deltager i Vild med Vand aktiviteterne  fra 14:00 til 18:00. Der er mulighed  at høre lokale bands spille på havnen, idet der er musik på kajen fra 10:00 og resten af dagen og aftenen på kajen!

Lørdag den 17. juni er der fra kl. 13:30 og resten af dagen og aftenen AKTIVITETSdag for børn og voksne i og omkring  sejlklubben klubhus. Her arrangeres mange fællesaktiviteter for børn og voksne , hvor man kan prøve  alle de aktiviteter som sejlklubben byder på –  SUB ( stand up padling), surfing, jollesejlads sejlads i kølbåd, kajak, samt nogle fælles landaktiviteter for børn og voksne. Dagen afsluttes med fælles grill til medbragt mad. Her får I muligheden for at prøve aktiviteter på tværs i klubben, og få en hyggelig dag med medlemmer som I måske ikke møder til daglig i klubben.

Fredag den 23. juni er de Skt. Hans arrangement med fællesspisning og bål. Dette arrangement plejer at være et tilløbsstykke – med mad fra grillen.

Lørdag den 24.og Søndag den 25. er der fællestur til Thyborøn, hvor der er mulighed for at benytte FRIHAVNS aftalen som Lemvig Sejlklub har lavet med Lemvig Thyborøn Turistforening for 2017 sæsonen.. Benyt lejligheden til at vise Lemvig standeren i Thyborøn Havn, hvor der er fine forhold til gæstesejlere i Nordbassinet.

Lørdag den 26. August og søndag den 27. August arrangeres den traditionelle AGGER fællestur. Benyt lejligheden til en sejltur langs Thy-land, og nyd den fantastiske natur der er omkring Agger. Lemvig Sejlklub har i en årrække lånt Vestervig Roklubs klubhus til fællesspisning denne weekend, så start motoren eller sæt sejlene , og stævn mod Agger denne weekend.

Fredag den 15. September og Lørdag den 16. September er er KRABBEFESTIVAL i Lemvig Havn. Lemvig Sejlklub arranger fællestur til Lemvig Havn for at deltage i festlighederne, og Kapsejladsudvalget krydrer dagen med at afvikle AFSLUTTEREN- sæsonens sidste kapsejlads med start og mål i Lemvig Havn lørdag den 16. September.

Med ønsket om en god sejlersæson

Bestyrelsen, Lemvig Sejlklub

Facebookinstagram