Kategoriarkiv: Arrangement

Klubhusdagen 2017 forløb planmæssigt

Trods en rigtig kold østenvind og overskyet fra starten af dagen, mødte der 40 medlemmer op til klubhusdagen, der forløb rigtigt fint. På trods af et ret stort opgavekatalog, flød arbejdet meget fint og alle var meget arbejdssomme og kun småting fra opgavelisten mangler at blive ført ud i livet. Og det sker vist på torsdag i 60+ regi.

Læhegnet ser ud til at blive rigtigt fint. Der mangler lidt montage endnu.

Udover affaldsskuret og østgavlen, tog man også lige træbeklædningen på begge sider af det nordlige tårn og facaden omkring baderummene til surferne. Kun den hvide udhængsbeklædning mangler, men de har godt af at blive afrenset grundigt, inden der males.

Og så blev “B. Thorhauges Boulevard” indviet. Det tog Thorhauge heldigvis med et smil.

Og så fik vi såmænd også besøg af en flok vildfarne køer, ligesom kapsejladsbøjerne selvfølgelig blev lagt ud på plads.

Der blev taget en række billeder, som man kan se herunder.

Facebookinstagram

Klubhusdag

Så starter sæsonen lørdag den 29. april med klubhusdagen.

Kl. 09:00: Fælles morgenkaffe med gl. dansk
Kassereren uddelegerer arbejdet

Kl. ca. 13 er klubben vært ved en fælles frokost, øl og vand m.v. kan købes.

Kl. 15:00 er der standerhejsning med sang og tale.

Og hvem ved, måske bliver der inproviseret fest om aftenen!

Vi håber på godt vejr og en god sæson.

PS. Husk at bidrage til Skt. Hans-bålet med rent træ og grene – det gi’r miljørigtig hygge.

Facebookinstagram

Havnens Dag en stor succes i Lemvig

 

Den første landsdækkende Havnens Dag er netop afholdt søndag den 29. maj, og Lemvig var med til at tilbyde de mange vandglade besøgende et slaraffenland af forskellige aktiviteter. Havnens Dag var også startskuddet på Lemvigs  deltagelse i projekt Vild med Vand med Lemvig Kommune og Lemvig Sejlklub som tovholdere. 

Den første Havnens Dag i Lemvig blev et tilløbsstykke med ca. 2500 besøgende. Hermed er en af målsætningerne for arrangementet opfyldt: at få folk ned på havnen og til vandet.

Borgmester Erik Flyvholm åbnede dagen med en velkomst til de mange fremmødte, og kort efter kunne borgmesteren opleves i en ny rolle. – nemlig at døbe to kajakker fra Lemvig Roklub som netop var indkøbt til ungdomsafdelingen.

“Vejret var godt og humøret helt i top hos vores gæster i Lemvig havn søndag d. 29. maj. Tovholdergruppen og aktørerne vil derfor gerne takke de mange gæster for den flotte deltagelse. Det er jo en stor fornøjelse, at der kommer mange gæster, når man har lavet et stykke frivilligt arbejde med at stable et arrangement på benene,” fortæller tovholder Bo Ravn  fra Lemvig Sejlklub..

Mange af de besøgende valgte i det gode vejr at gå linen ud og prøvede kræfter med alt fra jollesejllands , sejlads i Lemvig Sejlklubs Voksensejlerskolens kølbåde, windsurfing, ro i robåd samt prøve en tur i den hurtiggående båd fra Thyborøn Redningsstation.

Men der var også masser af aktiviteter for de, der foretrak at nyde udsigten fra havnen med fast grund under fødderne. Aktiviteterne var mangeartede – man kunne høre musik, besøge Fjordhavernes stand, se på smukke træskibe, blandt andet Colin Archers laugets skib ”Anni Thrysøe” samt se de lokale fjordfiskere fra Lemvig Bådelaug lande deres fangst på kajen. Mange benyttede også lejligheden til at komme ombord på sejlbådene, der lå ved kajen. Arrangementet blev afsluttet med en publikumsvenlig kapsejlads, hvor bådene fra Lemvig Sejlklub dystede på en bane, der var udlagt i Lem Vig

Slaraffenland af aktiviteter vækkede vandinteressen Baggrunden for afholdelsen af Havnens Dag er et ønske om at vække vandinteressen hos fremtidens havnebrugere og sejlere.

“Havnens Dag var en fantastisk dag.  “Vi har fået bekræftet, at der er mange i lokalområdet. som gerne vil noget mere på havnen, og som har lyst til at dyrke maritim vandsport.” siger Bo Ravn fra arrangementsudvalget.

Fra Havnens Dag til Vild med Vand – på gensyn

Det helt centrale og nye ved Havnens Dag – forankret i Vild med Vand-regi – er de efterdønninger, som Havnens Dag skal skabe hos gæsterne i form af lysten til at komme igen og afprøve flere vandaktiviteter i klubberne – eller bare nyde den gode stemning på havnen.

“I kølevandet af Havnens Dag tilbyder vi derfor Lemvig en række åbne vand-aktiviteter, som er gratis og tilgængelige for alle. Så vi håber at se nogle af  gæsterne fra Havnens Dag igen. Stor tak til medlemmer af Lemvig Sejlklub og øvrige aktører for indsatsen.

“Set i lyset af dette års succes, satser vi bestemt på at holde Havnens Dag igen næste år. Vi er nu blevet klar over, hvilke forskellige praktiske ting, vi kan optimere på, men konceptet med én årlig dag, hvor vi sætter alle sejl for at tiltrække nye gæster holder vi fast i. En af de positive ting ved Havnens Dag i Lemvig var, at de lokale forretninger havde åbnet dørene i tidsrummet 11.00 – 15.00 så festlighederne bredte sig til hele byen.

DR var på plads med et kamerahold – se resultatet her i TV avisen på DR1 den 29. maj , https://www.dr.dk/…/tv-av…/tv-avisen-med-sporten-2016-05-21…     starter ved 06.05 min

Facebookinstagram

Klubhusdagen 2016

Lørdag var der mødt godt 40 medlemmer op til den årlige arbejdsdag.

Efter morgenmad blev arbejdsopgaverne fordelt og der blev gået til den. En lille pause undervejs hjalp på humøret i kulden og frokosten blev også vellykket.

Kl. 15 blev standeren hejst.

Foto: Kai Werner Hansen

Om aftenen blev grillen tændt og godt 20 medlemmer holdt tilriggerfest.

Facebookinstagram

Tilbud om gratis SVØMNING

Tilbud om gratis SVØMNING til medlemmer af Lemvig Sejlklub.

 Lemvig Sejlklub har lavet en aftale med Feriecentret om, at medlemmer af Lemvig Sejlklub kan benytte svømmehallen i Lemvig Feriecenter torsdage aftener fra 18.30 – 20.00 i perioden 7. januar 2016 – 17. marts 2016, begge dage incl.

Svømmehallen er dog lukket for renovering i uge 3 og 4. !, Vinterferieugen uge 7 er forbeholdt feriegæster.

Som medlem af Lemvig Sejlklub kan du GRATIS benytte Feriecentrets Svømmehal de 8 torsdage. Vi håber at mange medlemmer vi tage imod dette tilbud fra klubben.

De er mulighed for at træne svømmefærdighederne inden den kommende sejlersæson på følgende torsdage i tidsrummet fra 18.30 – 20.00:

            

  • Torsdag den 7. januar 2015
  • Torsdag den 14. januar 2016
  • Torsdag den 4. februar 2016
  • Torsdag den 11. februar 2016
  • Torsdag den 25. februar 2016
  • Torsdag den 3. marts 2016
  • Torsdag den 10. marts 2016
  • Torsdag den 17. marts 2016

Klubhuset i Lemvig Sejlklub er åbent efter svømningen, så der vil være mulighed for   klubhygge.

Svømmehal Feriecentret LemvigDen 7. januar vil der være ”vagt” ved døren så kommer du imellem 18.20 og 18.30 vil du blive lukket ind.

Lemvig Sejlklub har et antal ”nøglebrikker” som uddeles 7/1 til medlemmer der ønsker at deltage. – Er du ikke udstyret med en ”nøglebrik” efter den 7/1 og ønsker at deltage i klubsvømningen på én af de efterfølgende dage – mød op i tidsrummet 18.20 – 18.30, eller kontakt Bo Ravn på 2166 1965

 

Facebookinstagram

Åbent skib – Colin Archer Laug, Lemvig

Åbent skibVi vil gerne invitere alle interesserede til vores “Åbent skib” arrangement den 27. 12 kl. 10 – 14 i Hal 8 på Moeskjærvej. Det er de mange frivillige, der gerne vil vise, hvor langt projektet er nået – vi arbejder ihærdigt på at blive færdige til Pinsestævnet, og vi tror faktisk, at vi når det ; ).

Besøg også gerne vores hjemmeside colinarcher.dk

Med venlig hilsen
på vegne af Colin Archer Laug, Lemvig
Anne-Mette Flyvbjerg

 

Facebookinstagram