Årets Lemvig Sejler 2014

Formanden overrækker pokalen til Thorkild
Formanden overrækker pokalen til Thorkild

Et tradition hvert år ved generalforsamlingen i Lemvig Sejlklub er at uddele prisen som Årets Sejler med tilhørende vandrepokal. Der er hvert år heldigvis mange som er med i opløbet om at få titlen. Det betyder, at rigtig mange i løbet af sæsonen har gjort sig fortjent til titlen. Det er så Bestyrelsens lod at beslutte hvem der skal udnævnes til Årets Sejler i Lemvig Sejlklub.

Årets prismodtager 2014 har jeg ikke varskoet i forvejen, men er glad for at se, at vedkommende er til stede ved aftenens Generalforsamling.

Årets modtager af prisen ”Årets Sejler” aner på nuværendetidspunkt ikke at han – eller hun – modtager den ærefulde vandrepokal og en pokal, der er til evig arv og eje !

Thorkild takker for pokalen
Thorkild takker for pokalen

På seneste Bestyrelsesmøde valgte vi ”Årets Sejler” blandt flere gode kandidater.

”Årets Sejler” er en slags ”fortjenstmedalje” for en ekstraordinær indsats overfor Lemvig Sejlklub.

Sidste sæson gik titlen til et medlem der yder et stort arbejde i ungdomsafdelingen, nemlig Paul Højen.

I år er det i forbindelse med en indsats for den mere modne gruppe af medlemmer.

Formanden overrækker pokalen til Thorkild
Formanden overrækker pokalen til Thorkild

I år har vi valgt et medlem, der har budt sig til som koordinator i en forholdsvis ny aktivitet i klubben, nemlig + 60.

Medlemmet har ydet en stor indsats for at få den nye aktivitet 60+ sat i system.

Medlemmet er særdeles aktiv, og er en god formidler omkring aktiviteterne i 60+ gruppen som gør et stort stykke praktisk arbejde til gavn for Lemvig Sejlklub.

Samtidig giver aktiviteterne også en god platform for det sociale liv i klubben, og jeg ved, at flere nye sejlere i klubben nyder godt af 60+ gruppens torsdags tilstedeværelse.

Her har Thorkild fået pokalen
Her har Thorkild fået pokalen

Her kan man få hjælp til praktiske gøremål ved mast og båd.

Vores klubhus har nydt godt af hele 60+ gruppen gøren og laden, så udnævnelsen af Årets Sejler er også en anerkendelse af hele 60+ gruppen, så der skal samtidig lyde en tak til alle i 60+.

Årets sejler 2014 og fruen får samtidig tid til at sejle og nyde tursejladsens glæder, og han får også tid til at gaste en af bådene under tirsdags- kapsejladserne. Medlemmet er udover også at være traktorfører endvidere ”skriverkarl”, så omverdenen via Lemvig Folkeblad og LOKALAVISEN kan følge med i de, til tider ikke helt tilsigtede, ting der også foregår når kapsejladserne afvikles om tirsdage.

Det er derfor mig en stor glæde at bede Thorkild Sønderskov om at komme op til mig og modtage prisen som ”Årets Sejler 2014”.

Vue ud over salen
Vue ud over salen

Bo Ravn
Formand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.