Rengøring af broerne i Marinaen

Lemvig Marina er ved at være forårsklar til,  at der igen kommer liv på og omkring broerne. Lemvig Kommune har gennemført arbejdet med at fastgøre pontonbroerne med pæle i stedet for de oprindelige kæder. I denne uge er montering af de nye landfæster og de nye metalbroer igangsat. Prikken over i´et  blev allerede startet op i weekenden, da 60+ gruppen rensede betonfladerne på alle 3 broer så overfladebelægningen nu fremstår som nyt.  –     Lemvig Kommune bekostede grej, og medlemmer af Lemvig Sejlklub lagde mandetimer i det store arbejde.  Tak til 60+  og Lemvig Kommune   –     de tre broer fremstår renoveret og flotte, og i løbet af de næste par uger vil sejlerfolket igen tage faciliteterne i brug.

Thorkild Sønderskov i gang med forårsrengøringen af Bro 1
Thorkild Sønderskov i gang med forårsrengøringen af Bro 1
IMG_0441
Før og efter rengøringen
Facebookinstagram
Facebook