3. sejlads om Klubmesterskabet

blev afviklet tirsdag aften. Der var en frisk til hård vind ved 18-tiden, men den gennemsnitlige vindstyrke var “kun” 8 m/sek – så der blev valgt en op-ned bane mellem bøje 2 ved Campingpladsen og den grønne bøje ved Follup Odde. Løb 1 skulle sejle 3 omgange og de øvrige skulle sejle 4 omgange. Efter de mange aflysninger skulle der nu også en del til for at sejladsudvalget ville aflyse sejlads!

Den friske vind betød dog lidt frafald inden start, idet et par både sejlede ind igen.

I de første 3/4 af sejladsen var der rigtig frisk vind med pust helt op til 13-14 m/sek, men generelt mellem 8 og 10 m/sek. På det sidste kryds faldt vinden en del – faktisk stik imod vejrudsigten. Selvfølgelig kom der også lidt regn til sidst, men til gengæld var det flotte temperaturer sådan en blæsende aften.

Der var mindre skader undervejs, bl.a. en båd, hvor rebelinen knækkede, så sejlet måtte rebes ud – i den friske vind. Én båd havde havari på rulleforstaget, hvor svirvlen, som sejlet sidder fast i, knækkede. her fik man i stedet hevet forsejlet op i spilerfaldet. I yderligere 2 både var der også problemer med, at faldet (Den line man hiver sejlet op med) sprang. Men alle 14 startende både fuldførte sejladsen.

Du kan se resultatet af sejladsen her.