3. sejlads i klubmesterskabet

Vindmåleren stod på 5-6 m/s fra øst, så banen blev lagt mellem kapsejladsbøje nr. 8 og kompasmærket i sejlrenden. Både med spiler skulle sejle 2 gange op til kompasmærket, medens både uden spiler, i anden omgang skulle runde den grønne bøje nr. 3. Der stod en masse doven sø og med en relativ svag vind, var det en stor udfordring for rorgængerne. Der var en del “vindhuller” som gjorde, at nogle både nærmest gik i stå, medens andre havde vind blot 100 meter derfra.

Udenfor resultatlisten, deltog Kurt i hans nye Dragonfly 25 og Brian var med på prøvetur i hans Scampi 30, så i alt 18 både deltog. Det varslede regnvejr, var venlig at vente med at ankomme, til vi alle havde pakket sejlene ned.

Resultatet kan ses her