Kalenderen viser 2017, og dagene er begyndt af blive længere. Der er dog stadig et stykke tid inden bådene søsættes igen til 2017 sejlersæsonen.
Det betyder ikke, at der ikke er aktivitet i Lemvig Sejlklub. 60+ klubben mødes torsdag kl. 09.00, og har lige sat gang i et nyt projekt med lydisolering af stueplanet i klubhuset. Kom og deltag – der er plads til flere i 60+
Vintersvømningen er netop startet op, og der er gratis svømning i Feriecentrets svømmehal ONSDAGE fra kl. 18.30. Benyt muligheden for at træne svømmefærdighederne, og eventuelt samvær efterfølgende i klubhuset. Der er plads til mange i bassinet, så prøv at møde op onsdage !
Der er i vinterhalvåret mulighed for at deltage i følgende aktiviteter i klubhuset:
ONSDAG den 8. februar kl. 19.30 kommer en rep. fra Danske Tursejlere og fortæller om foreningen og de muligheder Danske Tursejlere giver sejlerne.
ONSDAG den 22. februar kl. 19.30 afholdes VISIONSAFTEN. Her vil bestyrelsen gerne have nye ideer til aktiviteter fra medlemmerne. – Kom og drøft og luft fremtidsdrømme og visioner for Lemvig Sejlklub.
ONSDAG den 8. marts kl. 19.30 kan interesserede blive klogere på VHF radioen og brug af VHF og VHF med DSC. Har du ikke taget radiocertifikater, eller vil du gerne opdatere på brugen af Nød, il-og sikkerhed til søs. Hvad betyder MMSI, Distress Alert, EPIRB, SART, og kan en transportabel VHF bruges ? Peter Møller der er medlem af Lemvig Sejlklub, og sejler Targa 96 vil vise og fortælle. Peter underviser til daglig på Fiskeriskolen i Thyborøn.
ONSDAG den 22. marts kl. 19.30 vil Mariann og Torben Holm fortælle om deres sejlerliv- om langtidssejlads med udgangspunkt i Lemvig, – og en veludviklet evne til sjældent at nå turmålet, og alligevel ha´lyst til at blive ved med at sejle !
Godt Nytår 2017
Bo Ravn, formand