Vejledning i brug af 10 t løfteudstyr

Virker løfteudstyret ikke, kontakt Søren Bruun tlf. 4164 0576.

Overordnet skal anføres, at båd-/mastekran er på eget ansvar, og at Lemvig Sejlklub ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle skader, der ikke dækkes af enten den kollektive ansvarsforsikring, som Dansk Sejlunion har tegnet, eller løfteansvarsforsikring tegnet igennem Lemvig Sejlklubs forsikringselskabs løfteansvarsforsikring.

Retningslinjer for brug af klubbens løfteudstyr

Alle løft med ”kranen” skal foretages af én af klubbens bemyndigede kranførere.

  • Alle medlemmer af Lemvig Sejlklub, som har deltaget på et af klubbens afviklede sikkerhedskurser omkring brug af ”kranen”, må foretage løft.
  • Alle bådejere som ønsker løft af ”kranen”, skal have påsat løftemærker på eget skib, som angiver, hvor remmene skal placeres.
  • Som bådejer skal man kontakte en af klubbens kranførere, hvis man ønsker løft af båd. Oversigt over kranførere og kontaktoplysninger på disse kan ses på kranen eller hjemmesiden.

Bestyrelsen i Lemvig Sejlklub, januar 2023

Er båden medlem af kranen? Inden løft checkes kranmedlemslisten, der hænger på kranen, om båden fremgår af listen og dermed er medlem af kranen. Du kan også se listen HER. Står båden ikke på listen, skal der opkræves beløb for enkeltløft. (Kan findes her på takstblad).
Beløbet kan overføres på MobilePay til klubbens nr. 40070 og der anføres “Kran” på betalingen. Såfremt bådejeren umiddelbart efter tilmelder båden som medlem af kranen, refunderes forskellen mellem enkeltløft og medlemsskab.

BETJENING AF LÅS PÅ KRAN OG PÅ SKAB

Låse op:
Drej kodehjulene ind på koden XXXX.
Tryk låsen sammen.
Træk låsen fra hinanden.

Låse:
Vær sikker på, at koden Xxxx er indstillet.
Tryk låsen sammen.
Drej på min. 1 af hjulene for at låsen er låst.

Du kan ikke ændre koden på låsen. Hertil skal der bruges en speciel kode.

BETJENING AF LØFTEUDSTYRET

Man skal ALTID have stroppen om halsen, således man ikke taber fjernbetjeningen!

Man tænder for fjernbetjeningen ved at dreje og trække “NØDSTOP”-knappen opad (på billedet).

Herefter trykker man på den grønne “START”-knap.

Et let tryk på “OP” får løfteudstyret til at køre langsomt opad. Trykker man knappen helt i bund, kører den hurtigere opad.

Tilsvarende for “NED”.

Undgå at trykke en hel masse gange, så løfteudstyret kører op eller ned i små tryk.

Tryk let på knappen “MED URET” og løfteudstyretn drejer langsomt med uret. Tryk knappen helt i bund og løfteudstyret kører lidt hurtigere.
Tilsvarende gælder for knappen “MOD URET”.
Når man slipper knappen kører løfteudstyret fortsat i en brøkdel af et sekund inden den stopper og låser. D.v.s. at løfteudstyret kan ikke dreje af sig selv og man skal derfor være meget påpasselige med at få løfteudstyret drejet præcist ind over båden, så man løfter lodret op.

Man kan ikke trykke på 2 knapper samtidigt, d.v.s. man kan ikke hæve eller sænke og dreje samtidig.

KRANFØRERE

Kranførere er frivillige medlemmer af Lemvig Sejlklub, der har tilbudt at ofre fritid på at hjælpe andre medlemmer af Lemvig Sejlklub, med søsætning / optagning af medlemmernes både.

Al brug af Lemvig Sejlklubs løfteudstyr sker på bådejerens ansvar. Kranførerne har ikke gennemgået nogen godkendt uddannelse i den forbindelse, men stiller sig udelukkende til rådighed i medlemmernes interesse.

Sker der skade på både under søsætning / ilandtagning, må dette henvises til bådejerens kaskoforsikring.

Der er lavet aftale med et servicefirma om et årligt eftersyn, så både løfteudstyr og stropper er i forsvarlig stand ved sæsonens start. Sidste eftersyn er foretaget april 2022.

Kranførerne har gennemgået et internt sikkerhedskursus afholdt af Mercantec.

Læs her: Dansk Sejlunions Søsætning/Optagningsguide

Læs iøvrigt her, hvad Dansk Sejlunion skriver om forsikringsforhold i forbindelse med mastekran og bådkran.

Hvad koster det at benytte løfteudstyret

Man kan blive medlem af løfteudstyret. Dette kræver tillige medlemskab af Lemvig Sejlklub. Medlemskabet af løfteudstyret tegnes ved siden af,  og medlemskabet følger båden. Det betyder, at hvis du eksempelvis har 2 både, så skal du have 2 kranmedlemsskaber. Når du er medlem af løfteudstyret, må du benytte den alt det, du har lyst til.

For øvrige – også ikke medlemmer – betaler man pr. løft.

Priserne fremgår af Takstblad for Marinaen.

Løfteudstyrets løfteevne

Løfteudstyret kan løfte 10 tons inkl. løfteåg, krog og wirer. Sikkerhedsafbryderen er dog indstillet til 8 tons belastning. Såfremt denne overskrides, kan løfteudstyret ikke løfte, men kun sænke byrden. Der må ikke gøres forsøg på at ændre indstillingen. Skal der løftes mere end 8 tons og mindre end 10 tons, skal du henvende dig til én af de kranførere, der har certifikat. Disse kranførere har nøglen til sikkerhedsafbryderen.

Det betyder, at selve båden kun må veje ca. 7,5 tons.

Ansvar for brug af kran

Løfteudstyret opfylder Arbejdstilsynets krav for løfteudstyret, der må betjenes uden kranførercertifikat, idet der kun er 1 motoriseret bevægelse ad gangen.

Benyttelse af løfteudstyret sker dog på dit eget ansvar, og ikke på Lemvig Sejlklubs.

Regler for brug af åg og stropper

Åget vendes på langs af bådens længderetning.

Idet åget har påmonterede kæder mellem ågets arme, kan åget vendes i begge retninger. På langkølede både og både uden køl skal åget dog vendes på langs af bådens længderetning.

Det er bådejeren, der angiver hvor stropperne skal placeres på båden – i form af kranmærker el.lign., der skal være påklistret båden.

Åget tilpasses opgaven ved at trække ud eller skubbe ind i armene og sikre med låsebolten. Alle arme skal være lige lange. Pas på ikke at åget er for langt!

Vær opmærksom på stroppernes løfteevne, der står på stropperne.

Stropper og kæde-opkortere hænger  i kran-skabet ved slæbestedet, og bringes tilbage efter brug.

Husk at stroppernes maksimale arbejdsbelastning skal overstige bådens vægt.

Der må ikke benyttes ikke-godkendte stropper.

Betjening

Før brug skal løfteudstyrets hovedafbryder på tavlen i køkkenet i klubhuset samt hovedafbryderen inden i kransøjlen være aktiveret. Skal der benyttes højtryksrenser skal kontakten på væggen  ved køkkenet ligeledes aktiveres (se under miljø).

På hattehylden i forgangen findes handsker, hjelme og sikkerhedssko til brug for kranfører og hjælpere.

Fjernbetjeningen hænger i kransøjlen og skal hænges på plads efter brug. Den skal altid hænge om halsen på kranføreren.

Der skal opsættes afspærring, således uvedkommende trafik ikke er muligt. Afspærringsmateriel er placeret ved siden af kran-skabet.

Kranføreren skal have fuldt udsyn til hejseværk og båd under hele betjeningsforløbet.

Det er altid hensigtsmæssigt at foretage et prøveløft, så man får fastlagt om båden hænger lige – i begge retninger!

Miljø

Når der foretages højtryksspuling af bundmaling skal kontakten til spildevandspumpen aktiveres, således spulevandet ikke løber ud i havnen, men pumpes til spildevandssystemet. Kontakten er placeret i klubhuset på væggen til venstre for køkkenet. Husk at afbryde kontakten efter endt spuling,

Aflevering

Ved endt brug parkeres åget i stativet og frakobles kranen. Derefter køres kranen helt i top og kranarmen sættes parallelt med kajen.

Alle afbrydere slukkes. Kranen låses.

Løftebåndstropper hænges på plads straks efter brug . Er der synlige skader, manglende afmærkning af stropper, kontaktes klubbens kranansvarlige.

Kørsel med bådvognen

Kørsel med bådvognen er dit eget ansvar uanset om du får en traktorfører til at køre vognen for dig. Det anbefales, at du checker din bådvogn inden du skal have både på land. Her smører du de steder, hvor der skal kunne reguleres og du kan med fordel løsne støtterne en lille smule – så er det nemmere at få båden ned i vognen.

Inden du kører over med vognen anbefaler vi kraftigt, at du spænder båden fast på vognen med et transportbånd med strammer ved hver støtte, som har fat i båden. Så vil stropperne holde båden på plads, selvom én af støtterne svigter.

Hvis du blot skal have båden op for at rengøre bunden og derefter tilbage i vandet igen, anbefaler vi kraftigt, at du henter din vogn og sætter båden i den medens du rengør bunden, da det er vigtigt IKKE AT GÅ IND UNDER EN BÅD, DER HÆNGER I KRANEN!

Er der problemer kontaktes klubbens kranansvarlige.

Klubbens kranansvarlige: Søren Bruun, mobil 4164 0576.

ANVENDELSE AF LØFTEUDSTYR (Arbejdstilsynet)

10 ÅRS EFTERSYN (Arbejdstilsynet)

Godkendelser

Nordisk Svejsekontrol – Visuel kontroll (2024)