Spændingssejladsen afviklet

Den sidste tirsdag i april er der mangeårig tradition for, at aftenkapsejladserne starter i Lemvig Sejlklub.

Og det gjorde den også i år, hvor 12 både deltog i sejladsen. Vinden var jævn fra nordvest, da banen blev besluttet, men kort før start sprang vinden desværre mere i vest, hvilket betød en bane uden kryds.

Sejladsen kaldes for Spændingssejladsen, da det er tanken at bådene på denne sejlads, der ikke tæller med i serien af aftenkapsejladser, får spændt riggen op her først på sæsonen.

Løb 1 sejlede en 5,2 sømil lang bane med rumskøds sejlads til Follup Odde og videre foran for tværs til Rønnen Nordøst retur på en halvvind og bidevind til Gjeller Krog og fortsat med slæk på i mål.

De øvrige 4 løb sejlede en 9,2 sømil bane også til Follup Odde og derfra næsten bidevind til Sydkosten ved Sælhundeholm Løb. Herfra agten for tværs til Follup Odde og bidevind til mål, hvor vinden på et tidspunkt næsten forsvandt i nogle minutter.

Du kan se resultatet her.

Lemvig Folkeblad 20190502
Facebookinstagram
Facebook