Skt. Hans Aften 2016

Det flotte bål Foto: Peder Kallerup
Det flotte bål
Foto: Peder Kallerup

Skt. Hans Aften 2016 var lige ved at blive regnet væk. Kort før vi skulle spise strøg der en voldsom tordenbyge ind over området. Kort efter var der solskin!

Der var ca. 60 medlemmer, der deltog i spisningen – helstegt pattegris m/div tilbehør.

Efter maden underholdt Susan Munksgaard med nogle numre fra hendes nye CD. Du kan se mere om Susan her.

Herefter gik vi udenfor og Thorkild Sønderskov holdt en flot båltale, hvor han var omkring mange ting om sejlsporten, Skt. Hans, Hekse og skolen.

Endelig blev bålet tændt, og det gik nemt, da overtændmesteren havde hældt godt med diesel på og havde oveni fået fat i en gas-brænder, så han hurtigt fik gang i bålet, der var blevet ret så fugtigt ovenpå tordenbygen.

Den flotte heks i spinlon-kjolen futtede lynhurtigt af akkompagneret af en hel del heksehyl, medens forsamlingen sang nogle Thøher Larsen-sange fra klubbens nye sangbog.

Idet der var ret så meget mad til overs, er der dømt efterfest allerede i aften, fredag, for spisning af resterne. Og det gælder naturligvis for alle medlemmer ,-)

KKW tog en række fotos:

Facebookinstagram
Facebook