Historie 5: 1950’erne i Lemvig Sejlklub

På generalforsamlingen 1.4.1950 fremsatte formanden igen forslag om at sælge “Juno”, da klubben ellers ville gå fallit. Men det vedtoges dog at forsøge endnu et år og at anskaffe nye sejl samt at få junior-jollerne repareret.
I løbet af foråret bestemtes det at få lavet en bro ved Gjellerodde. Ved velvillig hjælp fra alle aktive samt Havnefoged Rønberg blev planen realiseret og besøgtes omtrent hver weekend.
Den nye mole var færdig, da båden kom i vandet.

Generalforsamling den 28.4.1951:
Ingrid Villemoes aflagde beretning og meddelte, at hele bestyrelsen afgik bl.a. på grund af anonyme breve.
Under Eventuelt drøftede man “Juno’s” skæbne. Efter afstemning besluttedes det at sælge båden og et udvalg på 3 mand fik tildelt hvervet at sørge for, at båden blev solgt på bedste måde.

Bestyrelsesmøde den 7.6.1951: Man enedes om at prøve med en salgsannonce i Jyllandsposten, da man vil forsøge at lugte lidt til udsigterne for salg. Man fastsatte en pris på ca. 3.700 kr. Det var endnu ikke lykkedes formanden at finde en fortegnelse over de i sin tid ædle givere, men denne mente dog ikke, at salget skulle være afhængig deraf, da klubbens økonomi ikke fortsat kunne belastes med “Juno”.

Bestyrelsesmødet den 07.06.1951:
Samtlige bestyrelsesmedlemmer samledes efterhånden hos Rønberg, hvor følgende spørgsmål var under debat:

Kig i Sejlklubbens første klubhus på vesthavnen

Sidste aftenkapsejlads: Sejladsen blev drøftet i almindelighed – starten dog i særdeleshed, og man modtog med tak tilbud fra Henry Pedersen om at denne sørgede for “en bøsse, der kunne knalde”. Formanden påtog sig at udarbejde regler for de videre sejladser og Henry var atter så elskværdig, at ville påtage sig jobbet med indkøb og fremstilling af røde og gule startflag.
Salg af “Juno”: Man enedes om at prøve med en salgsannonce i Jyllandsposten, da man vil forsøge at lugte lidt til udsigterne for salg. Man fastsatte en pris på ca. 3.700 kr. Det var endnu ikke lykkedes formanden at finde en fortegnelse over de i sin tid ædle givere, men denne mente dog ikke, at salget skulle være afhængig deraf, da klubbens økonomi ikke fortsat kunne belastes med “Juno”.

Bestyrelsesmøde den 10.8.1951:
Salg af “Juno”: Fra prokurist Storringgaard var der ndgået bud om køb af “Juno”. I denne anledning havde formanden drøftet spørgsmålet med Storringgaard, der var indforstået med, at formanden forelagde bestyrelsen denne ordning, som gik på følgende:
Lemvig Sejlklub skal overtage den Storringgaard tilhørende båd “Bitten” og give Storringgaard 500 kr. i bytte. “Bitten’s” salgspris ansættes til ca. 2.000 kr. hvorefter der ville tilgå klubben 1.500 kr. for “Juno”. Lemvig Sejlklub skulle overtage “Bitten” og selv forsøge denne solgt. I øvrigt aftaltes: Det beløb, som “Bitten” ved salg indbragte under 2.000 kr. eller over nævnte beløb skulle bæres eller komme begge parter tilgode med hver 50/100 parter. Efter nogen overvejelse tiltrådte bestyrelsen forslaget og anbefalede det fremlagt på en ekstraordinær generalforsamling.
Ændring af lovenes § 5 & 7: Formanden oplæste derefter et forslag til ændringer af ordlyden i de bestående loves §§ 5 & 7. Forslagene vedtoges efter alm. drøftelse, ligesom de af formanden udarbejdede forslag til ordensregler blev vedtaget efter indgående drøftelser. Det vedtoges snarest at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og forelægge spørgsmålet om lovændringerne og salget af “Juno”, idet man vedtog at lade spørgsmålet om lovændringerne optræde som et tillidsspørgsmål for bestyrelsen, der i tilfælde af et mistillidsvotum ville træde tilbage ved næste ordinære generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling den 22.8.1951:
2 punkter var på dagsordenen:
1. Beslutning om salg af Juno
2. Bestyrelsens ændringsforslag vil §5 og §7 i klubbens love.
Der var mødt 30 medlemmer, heraf 17 aktive.
Inden forhandlingerne mindedes forsamlingen deres forulykkede kammerat Ove Jensen.
Formanden takkede for den middelmådige tilslutning og gik derefter over til at fremføre grundene til dagsordenens pkt. 2. Årsagen til ændringsforslaget til §5 var affødt af det besvær kassereren havde haft med at inddrive kontingent. Efter nogen forhandling vedtoges ændringsforslaget i dets foreliggende form.
Derefter gik formanden over til at oplæse ændringsforslaget til §7, hvorefter det fremtidig vil ændres til at skulle tilkomme bestyrelsen at træffe afgørelse om at ekskludere medlemmer, der gjorde sig skyldige i grove eller gentagne overtrædelser af klubbens love og det af bestyrelsen vedtagen ordensreglement.
Forslaget affødte straks efter oplæsningen fra de sædvanlige kredse protest og diskussion, hvorfor formanden straks gik over til at oplæse det af bestyrelsen netop udarbejdede ordensreglement for at de tilstedeværende kunne høre reglernes ordlyd inden disse protesterede.
Ordensreglementet omfattede bl.a. regler for fartøjernes udstyr med redningsmateriel, sejlads i almindelighed, sejlads i havnen, havne- og vinterplads, klubhus samt ophalingsspil m.m. Endvidere understregede reglerne at overdreven og umådeholden nydelse af spiritus under kapsejladser, fællesture og på klubbens enemærker var utilladt, ligesom man forventede at ethvert medlem altid opførte sig høfligt og sømmeligt og på en for en sejlsportsmand værdig måde.
Den forhenværende formand, hr. Aasted indledte diskussionen, idet han fandt, at der blev givet bestyrelsen for stor bemyndigelse, ligesom Kr. Sørensen fandt, at det ”smagte” af ”diktatur”. Hertil indvendte formanden, at der i §7 var hjemlet et ekskluderet medlem ret til på førstkommende generalforsamling at få prøvet om generalforsamlingen godkender eksklusionen.
Hr. Aasted mente, at bestyrelsen inden denne skred til eksklusion af et medlem burde indkalde til generalforsamling. Hertil indvendte formanden, at en bestyrelse valgt af generalforsamlingen burde nyde så megen tillid, at denne ikke var afhængig af det enkelte medlem, men at dette medlem retteligere burde være afhængig af bestyrelsen i første instans og af generalforsamlingen i 2. instans.
Efter længere diskussion frem og tilbage skred man til skriftlig afstemning, der gav følgende resultat: 8 stemmer imod og 10 stemmer for forslaget. Det lovmæssige flertal på 2/3 af 18 stemmer, 12 stemmer, opnåedes ikke. Da bestyrelsen forinden behandlingen havde gjort opmærksom på, at vedtagelsen blev betragtet som et tillidsspørgsmål fra bestyrelsen og at denne ville kræve afgang ved den førstkommende ordinære generalforsamling, såfremt der ikke opnåedes flertal for lovændringen, meddelte formanden, at bestyrelsen havde taget konsekvensen heraf og at denne ville træde tilbage, da den ikke længere så sig i stand til at påtage sig ansvaret for klubbens ledelse, når den ikke længere kunne opnå tilstrækkelig bemyndigelse til at håndhæve de regler og forordninger, som man fandt absolut nødvendig, og som eksisterede i enhver levedygtig, ansvarsbevidst og berettiget sportsklub.
Man gik herefter over til t forhandle om spørgsmålet ang. “Juno’s” salg jfr. det under sidste bestyrelsesmøde, den 10.8.1951 protokollerede. Der blev givet en hel del meninger til kende, bl.a. af hr. Toldforvalteren og hr. Aasted. Toldforvalteren beklagede, at det var kommet så vidt, at klubben måtte sælge det skib, der var skænket klubben ved frivillige bidrag, men han kunne godt indse, at der sikkert ikke fandtes anden udvej. Hr. Aasted forsøgte at retfærdiggøre den gamle bestyrelse og hævdede, at man havde handlet mod generalforsamlingens “velsignelse”, hvortil formanden bemærkede, om et også var med generalforsamlingens velsignelse, at “Juno” var blevet vandrøgtet uden tilsyn fra bestyrelsen, så båden i dag så ud som et vrag?
Resultatet af forhandlingerne blev derefter, at bestyrelsen blev bemyndiget til at afhænde “Juno” til en kontant pris på ikke under 1.400 kr.

Her ses sejlklubbens ophalerbedding og til højre for er Roklubben

Ekstraordinær generalforsamling den 24.9.1951:
Efter skriftlig anmodning fra et antal aktive medlemmer afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Marinestuen på Jespersens Hotel. Der var mødt 45 deltagere, heraf 14 aktive medlemmer med stemmeret, hvilket netop var tilstrækkelig til vedtagelse af det af bestyrelsen tidligere fremsatte lovændringsforslag.
Formanden redegjorde for “sagen” og oplæste en artikel i “Sejlerbladet”, der havde et sådant indhold, at den nærmest kunne tænkes at være affødt af den ved sidst afholdte generalforsamling udviklede debat. Efter at hr. Otto Madsen og farvehandler Jespersen havde knyttet nogle kommentarer til sagen og indtrængende henstillet til forsamlingen at vedtage det fremførte ændringsforslag, skred man til skriftlig afstemning, der gav følgende resultat:
Antal Ja-stemmer: 11. Antal Nej-stemmer: 2. Ugyldige 1. I alt 14 stemmer.
Da mindst 2/3 af de tilstedeværende skulle stemme for forslaget for at det kunne gennemføres, var der hermed stort flertal for at det kunne gennemføres.

(Der er i protokollen et fyldigt referat fra Limfjordsdagens årsmøde i Skive, søndag den 28.10.1951.)

Bestyrelsesmøde den 25. marts 1952:
Sekretæren påtog sig at få ændret “Juno’s” forsikring til også at dække ved brand. (Så den var altså ikke solgt endnu!) Det blev vedtaget at sætte alt ind på at få båden solgt, evt. på lodsedler.
Endvidere blev det bestemt, at Standerhejsningen skulle foregå St. Bededag og at der samme dag skulle være fest på Jespersens Hotel.
Det vedtoges at fortsætte med onsdags aftenkapsejladserne og at forsøge med Natkapsejladser.

Regning på spor til bedding
Regning på spor til bedding

Generalforsamling den 19. maj 1953:
Der blev nedsat følgende udvalg:
Kapsejladsudvalg: H.C. Lassen, Ulrik Lauridsen, hans Jensen, Wolle Andersen, Pom Rokkjær.
Bøjeudvalget: Tulle ved Trold Lehmann, Thorkild Lund.
Klubhuset: Gregersen, Chr. Rokkjær.
Festudvalget: Orla Madsen, Preben Lauridsen, Henning Villemoes.
Pladsudvalget: Henry Pedersen, Erik Hansen, Chr. Borup.
Målerudvalg: Henning Villemoes, Wolle L.J.
Der blev uddelt præmier fra Natkapsejladsen og Onsdagssejladserne.

Smilehullet

I sin bog “Smilehullet” har Eskil Windfeld-Lund skrevet lidt om Sejlklubben i 1050’erne. Vi har fået lov af Eskil til at sætte dette kapitel ind her på DETTE LINK.

Turistsejlads på fjorden:
Som nævnt under “20’erne i Lemvig Sejlklub” lod klubben etablere en anløbsbro på Gjellerode, der stod færdig søndag den 25. juni 1922 – altså blot 10 dage efter klubbens stiftelse. Denne bro er formentlig gået til og sidst i 1940’erne etablerede Rønberg en ny anløbsbro på Gjellerodde. Havnefoged Johan Rønberg (der også var medlem af sejlklubbens bestyrelse et par gange) sejlede turister i sin båd “Vigen”.

Uddrag fra Lemvig Museums bog ”I sommerhus på Gjellerodde”:

De første ”turister” på Gjellerodde var lystsejlere og roere, primært fra Lemvig.

Broen kunne bruges af lystsejlere, som på en søndag eller friaften sejlede en tur ud til Gjellerodde for at se på landskabet og bade.

Gjellerodde var også udflugtsmål for lemvigere på cykel og efterhånden kom der også flere udenbys turister til. I hvert fald arbejdede Lemvig Turistforening ihærdigt for at tiltrække flere turister til Lemvigegnen. Mens man tidligere satsede på Bovbjerg, Harboøre og Thyborøn som turistmål ved Vesterhavet, blev Gjellerodde op mod 1950 Lemvigegnens turistudflugtsmål ved Lemfjorden.

Det blev nemlig i slutningen af 1940’erne nemmere for dagturister at komme til Gjellerodde, da havnefoged Rønberg begyndte at sejle udflugtsture i sin båd ”Mågen”. Ombord var endagsturister, som ville opleve oddens særprægede natur, lyset og luften og måske tage en dukkert ved stranden. Tursejladsen blev en succes og i 1950 købte havnefoged Rønberg en ny flot turbåd med navnet ”Vigen”, som kunne medtage op til 60 passagerer. Hver søndag i sommertiden kunne turister sejle med ”Vigen” fra Lemvig til Gjellerodde. Samtidig blev der opført en ny anlægsbro ved Gjellerodde.

Desværre var somrene i begyndelsen af 1950’erne våde og blæsende, så turbådssejladsen med ”Vigen” blev aldrig nogen god forretning for Rønberg og i 1957 solgte han båden igen.

Op imod 1960’erne blev de sejlende turister til Gjellerodde i stigende grad afløst af turister i egen bil. Vejforholdene fra Lemvig var blevet forbedret, så man nu kunne køre til Gjellerodde via Holmsøre og ikke den lange vej omkring Tørring Kirke. I 1960 begyndte der endda at køre en bus mellem Lemvig og Gjellerodde. Vejen fra Lemvig til Gjellerodde blev udvidet og asfalteret i begyndelsen af 1970’erne.

Det var havnefoged Rønbjerg der i 50erne sejlede med turister til Gjellerodde fra Gammelhavn i Lemvig. Det var Rønbergs bro, men da den skulle tages op hvert efterår på grund af isskruninger, fik han en aftale med Lemvig sejlklub, der så hjalp med at få den på plads igen om foråret mod at klubben også måtte benytte den.

I et af de små murstenshuse kunne man købe kaffe og lidt souvenir, bl.a. ravsmykker hos ravsliber Jensen, som var far til Thøger Jensen, der var lærer på Christinelystskolen.

“I årene 1954-1963 gik det stærkt tilbage for Lemvig Sejlklub, som i flere år kun havde “Riff” og “Cito” samt en enkelt kragejolle.
Bortset fra et enkelt medlemsmøde, havde de få sejlere næsten daglig kontakt og generalforsamlinger har det ikke være muligt at afholde.
Repræsentanter for klubben har hvert år deltaget i Møderne i Limfjordssammenslutningen og der har hvert år været afholdt Hovedkapsejlads og sejlads i forbindelse med By- og Havnefest, Ildregatta og Børnehjælpsdag.
Der er ikke opkrævet kontingent i flere år og alle udgifter vedrørende klubben er afholdt af formanden.
Regnskabet udviser en gæld til M. Aasted på kr. 1.009,20, som Aasted forærer klubben, der således kan begynde på en frisk.
I 1964 er der kommet en del nye både til byen og der er tegn på nyt liv i klubben. Der er derfor indkaldt til generalforsamling i klubhuset tirsdag den 26.05.1964 kl. 19 med valg af ny bestyrelse på dagsordenen.”
Mogens Aasted.

Lystbådehavnen 1957

I 50’erne og helt frem til midt i 60’erne holdt sejlklubben til i et lille rødt træskur på vesthavnen, hvor der lå en del røde fiskerhuse. Man kunne kende klubbens skur på, at taget var pyramideformet, medens de øvrige skure havde gavle. Vi har fået et billede af Lemvig Museum: Et kig ind i klubhuset.

Lystbådehavnen i Lemvig ca. 1961-63

Den yderste båd med mast på er måske Mogens Aasted’s spidsgatter “Cito”.
Så ligger der en lang skærgårdskrydser uden mast.
Den næste er Sten Kirk’s cometjolle, som han købte for sine konfirmationspenge i 1961, hvor Sten blev medlem af sejlklubben.

Her ses det gamle klubhus – med det afvalmede tag – som vi havde efter det flotte klubhus ved Isværket og frem til foråret 1969, hvor det nye i hjørnet af pakhuset på Vinkelhage ved siden af Roklubben, blev indviet.
“Diver”

Anker Hansen købte sidst i 1950’erne en lille kragejolle, “Diver”.

Her har vi affotograferet nogle papirer, som han havde på båden:

Læs også dette presseklip: 1952 – Presseklip

Fotos fra det gamle fotoalbum: