Generalforsamlingen blev afholdt onsdag den 26. november 2021 og det er blevet hverdag igen.
Der var mødt godt 30 medlemmer – og der var kaffe og snak bagefter.
Formanden aflagde bestyrelsens beretning, der kan læses HER.
REGNSKAB
Kassereren gennemgik regnskabet, der kan ses HER.
Budgettet for næste år blev kommenteret og derefter blev kontingentet fastsat til at være 20 kr. højere for hver kategori.
INDKOMNE FORSLAG
Under indkomne forslag blev bestyrelsens forslag om en tilføjelse til vedtægternes §11 (der blev vedtaget på sidste års generalforsamling, men hvor den ekstraordinære generalforsamling blev udsat) vedtaget med alle stemmer for:
Ҥ11, stk. 7.
I tilfælde af suppleants indtrædelse i bestyrelsen kan bestyrelsen omkonstituere sig selv frem til næste generalforsamling.”
Dette er nu ført ind i klubbens vedtægter, der kan ses HER.
60+-gruppen havde fremsendt 3 forslag til generalforsamlingen, der alle blev gennemgået og drøftet.
1). Gennemrenovere toiletter ved indgangen til nogle større og mere gengøringsvenlige rum. Evt. inddrage det ene af toilet med bad fra udvendig indgang. Handicap toilet? Der bør være to toiletter i tilknytning til øvrige lokaler i klubhuset.
Motivering: De nu eksisterende to små toiletter er absolut ikke tidssvarende og desuden meget vanskelige at rengøre. De skal servicere vore gæster, vore medlemmer i det daglige samt være egnede og i fin stand, hvor klubhuset rummer større forsamlinger på f.eks. 60-90 spisende.
2). At der etableres en rengøringsordning, der i grundighed og hyppighed svarer til brugen af klubhuset af gæster og medlemmer – specielt køkken og toiletter. Eventuelt med professionelt hjælp.
Motivering: Klubhuset bruges dagligt, især i sommerhalvåret af rigtig mange medlemmer. Herudover bruges det at gæstesejlere. I vinterperioden udlejes det til diverse fester. Såfremt vi ønsker af fastholde denne brug af huset (og det gør vi naturligvis), må vi sørge for, at det fremstår ordentligt rengjort. Det er ikke tilfældet i øjeblikket.
3). Det foreslås, at bestyrelsen fremover via mail eller på hjemmesiden oplyser medlemmerne om større beslutninger med begrundelse.
Motivering: Vi ”almindelige” medlemmer har været udsat for, at vi har måttet læse i avisen, hvad bestyrelsen har besluttet, hvilket ikke er i orden. Større beslutninger som byggeri, ombygninger og køb af nye både samt andet dyrt udstyr bør være bredere kendt af klubbens medlemmer – evt. som generalforsamlingsbeslutninger.
Alle 3 forslag blev taget op af bestyrelsen, der lovede at gøre noget ved det.
VALG
Kassereren ønskede ikke genvalg og i stedet blev Laura Hillersborg valgt.
Næstformand/sekretær Kaija Jumppanen Andersen ønskede ikke genvalg og i stedet blev Louise Kobberholm valgt.
Formand for Surfudvalget Kurt Jeppesen ønskede ikke genvalg og i stedet blev Martin Bach valgt.
Formand for Arrangementudvalget Lars Svendsen, der var afløst af 1. suppleant Anders Meyer, ønskede ikke genvalg og i stedet blev Michael Damsgaard valgt.
Som 1. suppleant til bestyrelsen blev Eivind Triel valgt.
Som 2. suppleant til bestyrelsen blev Samuel Nygaard valgt.
Som generalforsamlingsvalgte revisorer var der genvalg til Leif Wæver og Thorkild Sønderskov.
Som revisorsuppleant blev Poul Erik Larsen valgt.
EVENTUELT
Rudi orienterede om det kommende store jolle-stævne det er lykkedes at trække til Lemvig i anledning af klubbens 100-års jubilæum. Der bliver DM i optimist (alle 3 klasser kan deltage, men det er kun i klasse A, der findes en Danmarksmester, i Europa joller, Laser, Feva, 29’er og Zoom 8.
I omegnen af 300 joller forventes at deltage i stævnet, så der bliver god brug for hjælpende hænder til at afvikle stævnet.
Flemming havde et indlæg omkring de nyerhvervede J/70’ere og fremlagde tankerne bag Dansk Sejlunion’s store satsning på klubudvikling gennem J/70 konceptet.
Der er udviklet forskellige koncepter til brug af bådene, ”Youngsters”, ”WOW” (Women on water), ”Sejl og studér” og muligheden for at deltage i Sejlsportsligaen. Derudover er der mulighed for at udvikle ”Blue Brothers” (+50) og Sejlerskole, for unge +13 år.
Knud Kristian orienterede om tanker og forberedelser til det kommende 100-års jubilæum, der nu har fået sit eget punkt på hjemmesiden.
Under eventuelt blev Årets Lemvig Sejler Pokal uddelt til Søren Bruun. Se motiveringen HER.
Til sidste takkede formanden de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres perioder i bestyrelsen.
Herefter blev Generalforsamlingen afsluttet i god ro og orden.