Voksensejlerskolen 3 IFére en stille træningaften !
Rekordår på flere områder
Lemvig Sejlklubs afholdt ordinær generalforsamling onsdag den 25. november 2015 i klubhuset.
Bestyrelsen kunne i årets beretning gøre status på sæson 2015, der på flere områder havde været et rekordår.
- Rekordstor medlemstal der er stadig stigende. Der er nu 312 medlemmer i Lemvig Sejlklub
Voksensejlerskolen var i denne sæson rekordstor med 18 deltagere - 20 medlemmer har aflagt og bestået duelighedsprøven , både teoretisk og praktisk, og der starter endnu et hold op til vinterundervisning 12. januar 2016
- Antallet af både der deltager i tirsdags kapsejladser er steget til 23 både
- Gode kapsejladsresultater for klubbens medlemmer ved deltagelse i bl. andet Fyn Rundt og Mors Cup
- 41 sejlere i 16 både deltog i den traditionelle efterårstur i uge 41. Denne gang gik sejladsen Mors Rundt. Turen var en jubilæumstur – 25. gang
- Flodskipperkursus i marts 2015 gennemført med 18 deltagere i samarbejde med Langturssejlerne
Bestyrelsen ser tilbage på 2015 som et godt år med mange aktiviteter. Økonomien er i god gænge, og klubben kom ud af sæson 2015 med et overskud på 65.000 kr.
Klubhusdagen og ved standerhejsningen i april 2015 markerede sæsonstarten, og selv og foråret og forsommeren ikke vejermæssigt var i top, var aktivitetsniveauet på mange områder stadig god i klubben.
Klubhuset er i gang med en løbende renovering. Sidste år var det 1. salen, og i år har underetagen fået nye møbler. Det har gjort rummet meget mere brugbart. Køkkenet står over for renovering, og dermed er klubhuset blevet mere tidssvarende.
Surfudvalget
Surf afdelingen har gennem sæsonen afviklet 24 klubaftener, med start midt i april.
Aldersgruppen 8 til14 år gav liv i den gamle sejlklub når de kommer sammen med deres forældre. Afviklingen af mandags klubaftenerne for surferne har virket godt.. Der har været 2-3 instruktører på hver gang ,og da der er super opbakning af forældregruppen.
Som i de seneste år har vi haft et godt samarbejde med Lemvig Ungdomsgård og Dansk Sejlunion. I dette regi har der været afholdt nogle valgfags moduler. Her har bl.a. en gruppe 7. – 9. klasses elever fra Lemtorpskolen været i Lemvig Sejlklub fra sommerferien og frem til sæsonafslutningen.
Vi har fået sponsorret 15 sejlerveste af Trygfonden og et tilskud fra ” Fritidstilbud for 10-14 årige” via Lemvig Kommune
Igen i år har vi haft nogle af de ” hårde ” junior drenge på surfcamp i Klitmøller, i efterårsferien sammen med 55 andre fra hele landet. Det er 3. år, så udviklingen af deres talent er tydelig.
SUB (Stand Up Padling) er også en disciplin som får opmærksomhed i LS. Vi har mulighederne, og de første medlemmer er dukket op på grund af denne aktivitet.
Juniorudvalget
Vi har i denne sæson haft 12 optimistsejlere, hvoraf flere var genganger fra sidste år.
De to unge trænere, Daniel og Jeanette, har været på instruktør uddannelse ved Dansk Sejlunion. Det har afdelingen kunne drage meget nytte af i denne sæson. Ikke mindst de opgaver, der har kunnet forgå på land, med de mange blæsende aftner i forårs sæsonen.
I forbindelse med indvielse af den nye Lemvig Havn, deltog optimistafdelingen med 7 sejlere. Her mødte jollesejlerne stor interesse for optimist sejlads, og mange fik en sejltur i løbet af dagen.
Sejlerskolen
Sejlerskolen har haft et rekordstort hold på 18 elever hvilket er det højeste antal i voksensejler-skolens historie. Instruktørerne har nydt at sejle med topmotiverede elever, hvoraf flere allerede har købt egen båd.
Derfor har klubben igen i år valgt at anskaffe endnu en IF ‘er som skolebåd.
De tre IF´ere og en enkelt 606´eren har sammen med skiftende private både gjort det muligt at have så mange elever på vandet samtidig sæsonen igennem.
Traditionen tro sluttede vi af med nat/ mørkesejlads sidst i september. Turen gik til Thyborøn t/r Denne fredag aften var der frisk vind- på udturen 10m/s fra V.
Efter at have spist og hygget os i i det nye sejlerhus på havnen i Thyborøn gik turen retur til Lemvig Sejlklub i klart måneskinsvejr, og 5m/s – ideel til natsejlads idet alle lysafmærkningerne var klare og tydelige.
Kapsejlads:
Kapsejlads for kølbåde er en stor aktivitet i Lemvig Sejlklub. 23 både har deltaget i de afviklede aftenkapsejladser – hvilket er en fremgang på to både.
Der har været afholdt 17 tirsdags kapsejladser, samt deltagelse i kapsejladser andre steder i landet.
I forbindelse med Træskibsstævnet i Lemvig Havn afviklede sejlklubben en paradekapsejlads, med opløb ved havneindsejlingen til Lemvig Havn. Der blev speaket på havnemolen, og der har næppe før været så mange tilskuere til en kapsejlads i Lemvig.
Tursejlads:
Der er igen afholdt tre fællesture:
6-7. juni blev der afholdt fællestur til Jegindø.
Agger-turen i august var igen en succes, med 15 deltagende både.
Efterårsturen – den traditionsrige efterårstur i uge 41,
Dette var 25. gang, altså jubilæum, hvor der deltog 41 sejlere i 16 både i turen Mors Rundt
Haludvalget
Vi har fået mere udendørs opbevaringsplads der tilsammen med de 2 haller gør, at sejlere i Lemvig har fine vinter opbevaringsforhold.
Marinaudvalget
Det har været et godt år for marinaen. Vi havde ved sæsonens afslutning kun 13 ledige pladser, idet der har været udlejet 138 pladser i årets løb (mod 141 sidste år).
Klubbens kran til optagning og isætning af både er blevet totalt renoveret. Kranens højde er for-længet med 1 m og kranen er blevet sandblæst og malet, ligesom der er kommet et nyt krøje-gear og endelig er der kommet en ny el-talje og elektronikken er flyttet ind i kranen.
græsset er stigende. Vi overvejer at spærre græsset af på én eller anden måde, men har ikke fun-det en løsning. Det ville også være meget billigere, hvis man blot fulgte henstillingerne.
Lemvig Kommune har renoveret de 2 molehoveder ved indsejlingen, så havnen nu fremstår fint til søsiden.
Tak til medlemmer og samarbejdspartnere.
Bestyrelsen vil gerne rette en stor tak, til de mange medlemmer, der på den ene eller anden må-de bidrager med en indsats for at gøre Lemvig Sejlklub til en god klub.
Tak til Lemvig kommune for godt samarbejde, og tak til vores sponsorer for støtten.
Genvalg til bestyrelsen:
Generalforsamlingen genvalgte den siddende bestyrelse som består af følgende:
Bo Ravn, formand
Kai Werner Hansen, kasserer
Kristian Kristensen, sekretær
Kurt Jeppesen, surf afdelingen
Anders Meier, juniorafdelingen
Niels Bækdal, sejladsudvalget
Niels Kjærgaard, arrangementsudvalget