Så har vi taget hul på 2. uge!
Løb 1 blev afviklet mandag aften og startede med lidt støvregn. Der havde været meget svag vind hele dagen, men umiddelbart før kl. 18 drjede vinden som meldt til vest og øgede til en fin sejladsvind.
Løb 2 blev afviklet tirsdag aften i rigtig godt sejlervejr, 5-8 m/s fra NW der drejede til WNW.
Løb 3 blev afviklet tirsdag aften i meget svag vind fra NW, men springende – og faldende. Ineg både nåede i mål inden tidsfristen I ht Sejladsbestemmelserne.
For første gang var der 6 både, der ønskede at starte. Bugaboo sendte SMS’en retur sidst og blev derfor udelukket fra sejladsen. Ærgerligt, at vi er nødt til at gøre den slags. Den udelukkede båd skal holde sig væk fra baneområdet, således det tydeligt fremgår, at båden ikke deltager i sejladsen.
Og husk: “Er man ude og sejle en tur én af de andre aftener, så skal man holde sig mest muligt væk fra baneområdet.”
Løb 4 var planlagt torsdag aften. Men da det var Kr. Himmelfartsdag var der ingen til start.
Læs mere om selve formatet for sejladserne her under Covid-19.