Lemvig Sejlklub – fællesspisninger sæson 2018/2019
I lighed med sidste år/sæson tager vi i 60+ gruppen initiativ til en månedlig fællesspisning i Lemvig Sejlklub.
Og som skrevet sidst.
Ordningen er stadig – kom med lidt mere mad (forret, varm ret, dessert og evt. en kage til kaffen) end man selv spiser. Erfaringerne har vist, at vi derved kan skabe et særdeles spændende buffetbord og dermed give hinanden en mulighed for et festmåltid blandt gode sejlvenner. Slet ikke nogen dårlig kombination! Og det er absolut ikke forbudt at medtage en flaske vin til maden.
Mødetidspunktet er sat til 18.30. Og der er ingen tilmelding – man kommer blot medbringende sin mad til buffetbordet. Af en eller anden logistisk tilfældig grund, passer mængde og variation hver gang.
Sæsonens mødeaftner er besluttet til.
Oktober – tirsdag den 23.
November – onsdag den 21.
Januar – torsdag den 17.
Februar – mandag den 18.
Marts – tirsdag den 19.
Kom frisk – kom glad – og spis lidt mad!
Med mange hilsner fra 60+ gruppen v/ Thorkild