8. sejlads om klubmesterskabet

blev afviklet tirsdag aften endnu en gang i svag vind. Der blev lagt en bane med halvvind til bøje 2 ved campingpladsen, derfra læns til grøn stage ved Follup Odde og kryds tilbage til bøje 2 ved Campingpladsen. Løb 1 skulle sejle den kombination 3 gange svarende til 6 sømil, og alle øvrige 4 gange svarende til 8 sømil.

Vinden drejede desværre en smule sydover, således banen blev en smule skæv. Vinden faldt noget hurtigere end vejrmeldingen lød på og det tog længere tid at komme rundt om banen. Selvom om starten var rykket helt frem til kl. 17:30, så ville det blive meget mørkt og sejlads valgte at afkorte sejladsen undervejs. I sejladsbestemmelserne kan man afkorte banen ved at afgive 5 trut med klubbens horn. Det betyder, at den forreste båd i hvert løb skal runde næste mærke og derefter gå direkte i mål. De øvrige både i samme løb skal sejle samme bane. Det betød, at løb 1 kom til at sejle 4,2 sømil og de øvrige 6 sømil. Sidste båd gik i mål kl. 19:40 og her var det allerede ved at være mørk.

Der deltog 14 både i sejladsen med godt 5 sejlere ombord.

Du kan se resultatet af sejladsen her.

Du kan se det endelige resultat her med 3 fratræk indregnet.

Efter sejladsen var der Skipperlabskovs i lange baner og der blev uddelt præmier. Der var mødt rigtig mange op.

Årets sidste sejlads AFSLUTTEREN er på lørdag, hvor vi starter med et rundstykke.

Facebookinstagram
Facebook