Spændingssejladsen

for kølbåde blev afviklet tirsdag aften i noget nær perfekt sejlervejr. Det var ikke helt perfekt, da vinden sprang 70° fra næsten stik syd til øst efter at banen var bestemt – men før starten gik. Det betød, at det blev mere paradesejlads end kapsejlads.

Men da formålet med sejladsen er at komme ud og få belastning på riggen og efterfølgende få den “spændt op”, så den står rigtigt – så var det en fin sejltur!

Et andet formål med sejladsen er at “vække” de deltagere, der endnu ikke har fået båden i vandet og rigget til. Det skal til deres forsvar siges, at det har været et usædvanlig koldt forår.

Der deltog blot 6 både i sejladsen, hvor løb 1 sejlede 5,66 sømil mellem Gjeller krog og Østhavnen, medens de øvrig sejlede 7,56 sømil.

2 af deltagerne havde lidt problemer med at få deres startur til at passe med starthornet og kom 1 minut for tidligt afsted. De fik derfor tillagt 5 minutter til deres sejltid.

Resultatet kan ses her.

Facebookinstagram
Facebook