Her er lidt historie om vores klubstander.
Herunder er et udklip fra Lemvig Sejlklubs “Forhandlingsprotokol” fra 1927, hvor man den 28. juli 1927 besluttede:

Klubstanderen som arv
I sejlskibenes storhedstid markerede standeren funktion eller tilhøsrforhold. På orlogsskibe kunne en stander vise, om kaptajnen var ombord, mens handelsflåden brugte den til at signalere nationalitet og status.
Da fritidssejlads voksede i 1800-tallet, tog sejlklubber traditionen til sig. Standeren blev et symbol på fællesskab og identitet – et lille stykke stof, derviste, at man var en del af en organiseret sejlerkultur.
I Danmark blev klubstanderen hurtigt en fast del af klub- og havnemiljøet. Den blev hejst i mastetoppen eller under saling og markerede, at båden fulgte klubbens regler og værdier.
Med tiden blev standeren også et praktisk adgangstegn, fx. til turbøjer eller havnefaciliteter.

I dag har klubstanderen stadig en stor signalværdi og spiller en vigtig rolle i sejlerkulturen. Dog ikke med sin oprindelige betydning. Men den markerer identitet og viser, hvilken klub man hører til.

Etiketten omkring standeren er også væsentlig. Den føres typisk under bagbords saling, hvilket er en del af den uskrevne sømandslov og markerer respekt for traditionen. Klubstanderen fungerer desuden som et lille visitkort – et tegn på at man deler værdierne om sikkerhed, kammeratskab og glæden ved sejlads.
At sætte en stander er derfor ikke kun en vane, men en måde at sige: “Jeg er en del af fælleskabet – og jeg respekterer de traditioner, der har båret sejlads frem gennem historien”.

Lemvig Sejlklub ser selvfølgelig meget gerne, at medlemmerne fører klubstandet.

Se HER, hvordan du køber en klubstander.