Et tradition hvert år ved generalforsamlingen i Lemvig Sejlklub er at uddele prisen som Årets Sejler med tilhørende vandrepokal. Der er hvert år heldigvis mange som er med i opløbet om at få titlen. Det betyder, at rigtig mange i løbet af sæsonen har gjort sig fortjent til titlen. Det er så Bestyrelsens lod at beslutte hvem der skal udnævnes til Årets Sejler i Lemvig Sejlklub.
På seneste Bestyrelsesmøde valgte vi ”Årets Sejler” blandt flere gode kandidater.
”Årets Sejler” er en slags ”fortjenstmedalje” for en ekstraordinær indsats overfor Lemvig Sejlklub.
I år har vi valgt medlemsnummer 35
og Vinterpladsnummer 21, hvor medlemmet har 28,9 m2 halplads
Registreret indmeldt i klubben 15/6 1989.
Navnet på medlemmet er HENNING MØLLER
Henning har således 30 års Jubilæum i klubben i år. !
Det er nu ikke derfor han tildeles prisen som årets sejler, men udnævnelsen hænger sammen med, at Henning igen i år har ydet en ekstraordinær stor indsats i Lemvig Sejlklub. Henning er medlem af klubhusudvalget, og er klubbens bygningssagkyndige. Vi er i den heldige situation, at selv om Henning på det professionelle plan har lagt hammeren på hylden, så svinger han den lystigt i klubregi. Han er bygherre, sammen med en gruppe af øvrige medlemmer på det seneste skurbyggeri, og i det hele taget har han en kyndig hånd og et kyndigt øje på klubhuset. Han er kranfører, og er altid villig til at hjælpe i klubregi.
Targaen bliver også flittigt rørt, både med og uden cockpit telt, og Henning er også i de senere år blevet en flittig deltager i fællesture, og transportsejladser.
Det er derfor mig en stor glæde at overrække HENNING MØLLER prisen som ”Årets Sejler 2019”.
Bo Ravn
Formand
Lemvig Sejlklub