Endnu en dejlig sommerlig aften, men denne gang kun med ca. 3 m/s fra WNW, senere drejende nordlig.
Sejladsudvalget valgte den korteste udgave af en bane, der er egnet til WNW, nemlig J1 B for de mindre både uden spiler og J2 B for alle andre både og håbede så, at vinden kunne holde til omkring kl. 21.00, hvorfra der var varslet flovende vind. Det gjorde den næsten også, men spredningen blandt de sidst ankomne både, blev dog større og større. Men alle kom i mål. 15 både deltog på denne stille sommeraften.
Efter sejladsen, blev der indgivet en protest, efter at 2 både nær var ved at kollidere ved topmærket. Protestkomitéen lyttede til begge parters detaljerede gennemgang af situationen og vurderede, at protesten skulle tages til følge og modparten blev diskvalificeret.
Da “ferieafløserne” nu har overtaget ansvaret for at behandle resultaterne og i øvrigt også skulle opgøre den endelige og afgørende samlede stilling for forårssejladserne, blev det en lidt sen omgang med præmieuddelingerne. Da der gives præmie til hver 3. startende båd, kunne sejladsudvalget uddele følgende præmier:
Løb 1, mindre både uden spiler: 2. præmie til “Jane” v/Torben Dambak/Per Olesen og 1. præmie til “Mamalou” v/Kai Werner Hansen.
Løb 2, mellemstore både med spiler: 2. præmie til “Dixi” v/Kristen Valeur Jepsen og 1. præmie til “Marie” v/Peder Kallerup.
Løb 3, store både med spiler: 2. præmie til “Lantana” v/Kristian Siig og 1. præmie til “Bogaboo” v/Søren Bruun.
Det nye løb 4, store både uden spiler: 1. præmie til “Grace” v/Irene og Knud Kristian Wrist
og endelig løb 5, katamaran-løbet, hvor stillingen gøres op efter, hvordan placeringen ville have været ved sammenligning med løb 3. Og her var der sørme en 1. præmie til “Finn Holckér.
HUSK at vi ses igen tirsdag d. 3. juli til 1. sejlads i Klubmesterskabet. Herefter kan I holde ferie i hele 3 uger, inden vi sejler 2. sejlads i Klubmesterskabet d. 31. juli.
Resultatet af 8. og afsluttende sejlads i forårsserien kan ses her
Og den samlede stilling efter 8 sejladser her
God sommer !
På kapsejladsudvalgets vegne
Kai Werner