Årets Lemvig Sejler 2017

Tommy og Jesper får overrakt pokalen af formanden Foto: IW

En tradition hvert år ved generalforsamlingen i Lemvig Sejlklub er, at uddele prisen som Årets Sejler med tilhørende vandrepokal. Der er hvert år heldigvis mange som er med i opløbet om at få titlen. Det betyder, at rigtig mange i løbet af sæsonen har gjort sig fortjent til titlen. Det er så Bestyrelsens lod at beslutte hvem der skal udnævnes til  Årets Sejler i Lemvig Sejlklub.

På seneste Bestyrelsesmøde valgte vi ”Årets Sejler” blandt flere gode kandidater.

”Årets Sejler” er en slags ”fortjenstmedalje” for en ekstraordinær indsats overfor Lemvig Sejlklub.

I år har vi valgt to sejlere som deler prisen:

Jesper Kobberholm og Tommy Kristensen.

De to har været en stor aktiv for surf afd. og hermed Lemvig Sejlklub.

De er begge en fast del af vores frivillige instruktører i Surfafdelingen – , de og deres familier er med til at skabe en god klubånd, så både børn og voksne føler sig velkommen i Sejlklubben.

Tommy var med da DR 1 besøgte Lemvig med ”Sommer Summarum,”-  her viste familien hele Danmark hvordan man surfer.

Jesper og Tommy var tovholdere på vores klubmesterskab i Surfafdelingen , med fest lørdag aften, og surf om søndagen. Lur mig om de ikke fik hjælp fra hjemmefronten.

Det er derfor mig en stor glæde at overrække Jesper Kobberholm og Tommy Kristensen  prisen som ”Årets Sejler 2017”.

Tommy og Jesper får overrakt pokalen af formanden. Foto: IW

Bo Ravn
Formand
Lemvig Sejlklub

 

 

 

 

Tommy og Jesper har fået pokalen Foto: IW