Der er fællestur til Agger den 17. – 18. august 2024
Aggerturen plejer at være godt besøgt. Mange kommer allerede I løbet af fredagen, hvor der er improviseret sammenkomst.
Bemærk, at man har sin egen mad og grill med – der er derfor heller ingen betaling – udover havnepenge, som er ca. 120kr pr døgn.
Lørdag plejer vi at gå den flotte tur nord om Agger til havet og bagefter plejer vi at holde fælles frokost ved roklubbens klubhus.
Lørdag aften tænder man sin medbragte grill og vi har lånt roklubbens klubhus til “tur-middagen”.
Søndag formiddag plejer vi også at gå en tur – måske hen på syd-diget og op til Agger. Og måske fællesfrokost inden vi sejler hjem.
Gå ikke glip af den flotte sejltur langs land og den flotte natur ved Agger.
Mød op — fællesturene er for alle