60+ nyt torsdag den 9. oktober 2014.

Nyt fra 60+ gruppen torsdag den 9. oktober 2014.

Efterårsaktiviteterne begynder at præge samtalerne og de fælles sysler på torsdagsmøderne. Dels skal hændelserne fra de sidste sejladser på konkurrencer eller fællesture fortælles og kommenteres, ligesom opgaverne i forbindelse med projekt ”båd fra vand til land” fylder i vort fællesskab. Og ikke mindst ved de sidst nævnte opgaver er det rigtig dejligt som bådejer at få hjælp fra andre bådkyndige.

De kommende torsdage vil vi stadig hjælpe hinanden, hvor det ønskes, og hvor der er behov.

Andre kommende opgaver er, at gæstecykler skal sættes over i en af hallerne, at udskifte stolper og træ ved joller (sidste halvdel) samt at spartle og male væg i depot ved køkkenet. Desuden bliver klubhusets vinduer rengjorte et par gange om måneden – alt efter behov og vejrlig.

BESLUTNING: Torsdag den 16.oktober – altså torsdag i efterårsferieugen – holder vi fri. Ved rundspørge blandt de fremmødte fremgik det, at der netop i denne uge er mange andre aktiviteter med børnebørn. Derfor intet møde.

På gensyn torsdag den 23. oktober.

På gruppens vegne / Thorkild

 

Facebookinstagram
Facebook