En tirsdag aften foregår typisk sådan her:

Senest kl. 18 har sejladsudvalget valgt en bane. I langt de fleste tilfælde er det én af banerne i dette Banehæfte. Deltagerne går op til tidtagerbordet på 1. sal og sætter et kryds ud for sin båd på løbslisten. Så ved tidtageren, at du er med. Sørg i øvrigt for at få betalt deltagergebyret med det samme, da du ellers  risikerer, at der ingen tid er, når du kommer ind. Her kan du også se, hvilken bane du skal sejle, hvem du er i løb med og hvornår starten går.

Ligger du i Lemvig Havn, så får du banenummeret på SMS ved 18-tiden.

Herefter går man typisk over og rigger båden til og sejler ud. Hvis du først skal starte i 2. start skal du holde dig væk fra startområdet indtil dit varselssignal (5 minutter før start), således du ikke generer de både, der skal starte i 1. start. Det vil ca. 100 m på hver side af linien.

Husk: På den udskrevne løbsliste skal du altså sætte dit kryds.
Husk: Du må ikke sejle ind i startområdet før dit varselssignal 5 minutter før din start.
Husk: Man må ikke benytte motor efter klarsignalet (4 min. før start).
Husk: Man sejler ikke med nationalflag til kapsejlads – men gerne, efter man går i mål eller udgår af sejladsen.

Når sidste båd går i mål afgives der 3 hornsignaler. Det betyder, at der er 15 minutter til protesttiden ophører. Så har du en protest, så skal du skynde dig!

Efter sejladsen rigger man båden af, og langt de fleste går op i klubhuset, hvor der er en eller anden form for mad.

Ikke så lang tid efter at sidste båd er i mål udregner sejladsudvalget præmietiderne og man kan se, hvem der har vundet. Der uddeles som regel en resultatliste til hvert bord, og dagen efter kan man – som regel – finde resultatlisten under Resultater.
Deltagerantallet har i mange år været stagnerende, men i 2015 vendte det lidt. Deltagerne er generelt flinke til at møde op, og det betyder faktisk, at der er omkring 60 sejlere på vandet hver tirsdag – og det er vel egentlig meget flot. Det er 1/7 af samtlige klubbens medlemmer, der samles uge efter uge – hvor mange foreninger kan egentlig prale med det.