- Der prøves først med en venlig mundtlig henvendelse, hvor fremgangsmåden forklares. Her gives en rimelig frist på typisk 3 uger.
- Er båden ikke fjernet efter denne frist, udsendes et anbefalet brev med en OPSIGELSE af lejemålet. Her angives en rimelig frist med en dato for, hvornår båden senest skal være fjernet, Det vil typisk være 3 uger.
- Er båden ikke fjernet senest den i opsigelsen anførte dato, sendes et nyt anbefalet brev:
RYKKER FOR FJERNELSE AF BÅD. Der henvises til OPSIGELSEN og den heri anførte dato.
Der gives en ny og endelig frist med en dato for, hvornår båden senest skal være fjernet. Det vil typisk være 3 uger.
I brevet anføres, at er båden ikke fjernet denne dato, vil Lemvig Sejlklub straks igangsætte følgende procedure:
1. Der rekvireres en ekstern bådhandler eller lignende vurderingsperson, som vurderer bådens værdi.
2. Der indhentes en pris på skrotning af båden.
Er båden mindre værd end Lemvig Sejlklubs udgifter til vurderingen og til selve skrotningsudgiften, vil Sejlklubben iværksætte skrotning af båden. Udgifterne vil blive pålagt dig.
Er båden mere værd end skrotning, vil der blive afholdt en auktion over båden via Fogedretten. Alle Lemvig Sejlklubs udgifter i forbindelse med hele sagen vil blive fratrukket salgsprisen. Er der alligevel underskud vil dette blive pålagt dig. Skulle der være et overskud, vil det naturligvis tilfalde dig.
Såfremt der skyldes et beløb til Lemvig Sejlklub, vil dette beløb naturligvis indgå i opgørelsen.