Spændingssejlads

Tirsdag aften startede kapsejladssæsonen for kølbådene i Lemvig Sejlklub.

Før starten (Foto: Knud Nybo)

Vejret har ellers været koldt i lang tid – og det var også koldt på vandet tirsdag aften, hvor 14 både dystede på vandet.

Opus Pocus og Grace (Foto: Pernille Lind Olesen)

Navnet “Spændingssejlads” har været benyttet i mange år og betyder egentlig blot, at det er en Test-sejlads, hvor man kan komme ud og få strammet (“spændt”) riggen op og se hvordan båden går i forhold til de andre både. Der plejer ikke at være mange med på sejladsen, da den er placeret den sidste tirsdag i april, hvor mange ikke har fået båden i vandet og klargjort til kapsejlads.

Men det var der i år og de 14 både fik en fin sejlads med kryds til Gjellerodde spids, læns til Østhavnen, kryds til Gjellerodde spids, læns til Østhavnen og mål ved sejlklubben.

Finn Holcker, Bye-Bye, DiXi, Havfruen (Foto: Pernille Lind Olesen)

Check i øvrigt denne fotoserie og lille film fra samme aften: Fotogalleri

Af de 14 både, var der 9 både fra Lemvig Havn og 5 både fra Marinaen.

Der var desværre lidt usikkerhed om starttidspunktet – selvom det har været skrevet ud til samtlige bådejere, ligesom det stod her på hjemmesiden, at det var tanken, at der skulle være én start og at det var “alle mod alle”.

Heldigvis tæller sejladsen ikke med i serien af Aftenkapsejladser, der starter næste tirsdag, hvor vi forventer at alle både deltager – og hvor der er 5 løb i 2 starter.

Det vil måske være en god idé, at bruge 5 minutter på at læse om vore Aftenkapsejladser – ikke mindst Sejladsprogram og Sejladsbestemmelser:

Måske skulle du også tage et kik på:

Du kan se resultatet af sejladsen her:

Bye-Bye