Kategoriarkiv: Sejlerskole

14 duelige sejlere klar til sæsonen !

14 medlemmer af Lemvig Sejlklub har i vinterhalvåret deltaget i teoretisk undervisning med henblik på at erhverve Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere.

Lørdag den 18. april var eksamensdag for deltagere. Her var først en to timers skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve, og deltagerne afsluttede dagen med at aflægge den praktiske del af prøven på vandet ud for klubhuset. Her skulle deltagerne vise færdigheder i at håndtere et skib ved blandt andet at lægge til og fra kaj, styre efter kompas samt mand over bord øvelse.

Alle 14 deltagere bestod Duelighedsprøven med fint resultat, og er nu klar til sæson 2016, hvor den teoretiske viden omkring sejlads skal omsættes til praksis.

På holdet deltog både nye og lidt erfarne sejlere, – yngste deltager var Lennarth Rokkjær på 15 år  som har stor erfaring fra optimistjollesejlads. Han har nu bevis på, at han kan føre lidt større både !!

TILLYKKE  med duelighedsbeviset, og god sejlersæson til jer og øvrige medlemmer af Lemvig Sejlklub.

Duelighedsholdet klar til den praktiske prøve !
Duelighedsholdet klar til den praktiske prøve !

 

Tilbud om gratis SVØMNING

Tilbud om gratis SVØMNING til medlemmer af Lemvig Sejlklub.

 Lemvig Sejlklub har lavet en aftale med Feriecentret om, at medlemmer af Lemvig Sejlklub kan benytte svømmehallen i Lemvig Feriecenter torsdage aftener fra 18.30 – 20.00 i perioden 7. januar 2016 – 17. marts 2016, begge dage incl.

Svømmehallen er dog lukket for renovering i uge 3 og 4. !, Vinterferieugen uge 7 er forbeholdt feriegæster.

Som medlem af Lemvig Sejlklub kan du GRATIS benytte Feriecentrets Svømmehal de 8 torsdage. Vi håber at mange medlemmer vi tage imod dette tilbud fra klubben.

De er mulighed for at træne svømmefærdighederne inden den kommende sejlersæson på følgende torsdage i tidsrummet fra 18.30 – 20.00:

            

  • Torsdag den 7. januar 2015
  • Torsdag den 14. januar 2016
  • Torsdag den 4. februar 2016
  • Torsdag den 11. februar 2016
  • Torsdag den 25. februar 2016
  • Torsdag den 3. marts 2016
  • Torsdag den 10. marts 2016
  • Torsdag den 17. marts 2016

Klubhuset i Lemvig Sejlklub er åbent efter svømningen, så der vil være mulighed for   klubhygge.

Svømmehal Feriecentret LemvigDen 7. januar vil der være ”vagt” ved døren så kommer du imellem 18.20 og 18.30 vil du blive lukket ind.

Lemvig Sejlklub har et antal ”nøglebrikker” som uddeles 7/1 til medlemmer der ønsker at deltage. – Er du ikke udstyret med en ”nøglebrik” efter den 7/1 og ønsker at deltage i klubsvømningen på én af de efterfølgende dage – mød op i tidsrummet 18.20 – 18.30, eller kontakt Bo Ravn på 2166 1965

 

Årets sejler 2015

Årets sejler 2015, ERIK THYGESEN modtager pokal af formand Bo Ravn
Årets sejler 2015, ERIK THYGESEN modtager pokal af formand Bo Ravn

En tradition hvert år ved generalforsamlingen i Lemvig Sejlklub er at uddele prisen som Årets Sejler med tilhørende vandrepokal. Der er hvert år heldigvis mange, som er med i opløbet om at få titlen. Det betyder, at rigtig mange i løbet af sæsonen har gjort sig fortjent til titlen ”Årets Sejler”, som er en slags ”fortjenstmedalje” for en ekstraordinær indsats overfor Lemvig Sejlklub.

I år har bestyrelsen valgt ERIK THYGESEN som Årets Sejler 2015.

Erik har lavet et kæmpearbejde for Voksensejlerskolen som bådsmand og instruktør.

Voksensejlerskolen havde i år 18 elever på skolen, og det har gjort, at vi nu har i alt 4 klub- kølbåde, 3 stk IF’ere og en 606’er.

Erik har påtaget sig hvervet som bådsmand for alle 4 både – og alle der har båd ved, at det, at holde en båd sejlende, kræver vedligehold og samtidigt tidskrævende. Erik er altid villig til en indsats i klubben, og det er ikke kun sejlerskoleeleverne , men også andre grene i klubben der nyder gavn af Erik’s arbejde og interesse. Jeg kan nævne at 60+ også har Erik i folden, og at han også deltager i tirsdagskapsejladserne som forgast.

 

Duelighedsbevisets teoretiske del

Lemvig Sejlklub tilbyder igen i år undervisning med afsluttende prøve i
Duelighedsbevisets teoretiske og praktiske del.

IMG_0305Kurset er for dig, som gerne vil begynde at gå til sejlads, eller som allerede sejler, men aldrig rigtig har haft tid til det teoretiske.

Der er undervisning 10 tirsdage kl. 18.30 – 21.30 i januar – april 2016

Opstart tirsdag den 12. januar 2016

Undervisning: 19/1, 26/1, 2/2, 9/2, 23/2, 1/3, 8/3, 15/3, 29/3, 5/4,
Reservedag: 12/4.

Eksamen afvikles lørdag den 16. april 2016. Du kan også afvikle den praktiske prøve på sammen dag, eller vente med den praktiske prøve til senere på sæsonen hvis du deltager i Voksensejlerskolen.

Undervisningen foregår i klubhuset Lemvig Sejlklub, Vinkelhagevej 10, Lemvig, , lokalet på 1. sal

Det koster kr.1.200 at deltage (forudsætter medlemskab af Lemvig Sejlklub).

Hertil kommer udgift til eksamen: 365kr.

Materialer , bøger og hjælpemidler kan lånes under forløbet.

Vil du vide mere om kurset i Lemvig Sejlklub , så er du velkommen til at kontakte: Bo Ravn , mobil 2166 1965

Tilmelding senest 11. december 2015 på mail: formand eller mobil 2166 1965
med oplysning om : navn, adresse, mailadresse, telefonnummer,

Lemvig Sejlklub

Sidste uge med Sejlerskolen i 2015

IMG_0295Voksensejlerskolen i Lemvig Sejlklub har afsluttet sæson 2015.

I år har 18 sejlerskoleelever været igennem praktisk sejlads i en sæson, hvor vejret ikke altid har været optimalt.

Det har været nødvendigt med aflysning af aktiviteterne på vandet. Nogle gange oplever man som sejler, at det er godt sømandskab at blive på land, og dette gælder også for sejlerskolen.

Én af de sidste undervisningsaftener, hvor vindmåleren viste 12- 15 m/s, besluttede vi dog, at vi var ”havnet” ude på vandet i blæsevejr, og skulle klare os derfra.

Storsejlet fik 2 reb, og fokken blev sat, og undervisningen blev denne aften med fokus på sejlads i frisk vind til kuling, hvor vi oplevede forskellen på at sejle med og mod sø og vind, samt hvad en læ kyst betyder for vindstyrken.

To undervisningsaftenen efter var udfordringen en hel anden, nemlig under 1m/s vind. Sejlene blev sat, og bare det at komme ud af havnehullet i Lemvig Marina var en udfordring af de store. På 1½ time nåede de 4 skolebåde ud til den grønne kost umiddelbart uden for indsejlingen til marinaen, og retur. Her blev der dog tid til lidt fotosession, som kan ses på siden.

Årets natsejlads med sejlerskolen blev afviklet fredag den18.september. 3 kølbåde

med en besætning på i alt 15 sejlede mod Thyborøn i 10m/s fra V, og ankom til Thyborøn efter 1½ times frisk sejlads (kapsejlads !)

Der blev hygget og spist i de nye sejlerlokaler. Maden blev indkøbt i Thyborøn, og da mørket havde sænket sig omkring kl. 20.45 var der afgang retur til Lemvig Sejlklub. Nu var navigationen overladt til at ske via lysafmærkninger og ledefyr.

Vi var så heldige at vinden havde aftaget til 5m/s, og der var en fin sigtbarhed samtidig med en fantastisk stjernehimmel. Det sidste stykke ind til Lemvig Marina var via ledefyr, og ca. 23.00 var de tre både sikker i havn.

Sejlerskolen holder nu vinterpause med praktisk sejlads frem til slutningen af april.

Lemvig Sejlklub tilbyder den teoretiske del af duelighedsundervisningen i perioden januar – maj 2016. Der kommer opslag her på hjemmesiden i oktober.

Bo Ravn

Lær at sejle eller surfe

IF D 189I april måned starter Lemvig Sejlklub sin 93. sæson, og åbner samtidig for at interesserede børn, unge og voksne kan lære at sejle eller surfe i løbet af sæsonen.

Sejlklubben, der har udgangspunkt i klubhuset ved Lemvig Marina, byder på flere forskellige muligheder for at prøve sejlerlivet. Instruktører står klar i tre forskellige afdelinger i klubben er klar til at byde nye medlemmer velkommen.SONY DSC

Klik her for at læse mere.

 

 

 

 

 

IMG_0169