SUP (Stand Up Paddle)

Vær med til Stand Up Paddle aftener i sejlklubben 

Fra maj måned er der hver torsdag SUP aften for øvede i Lemvig Sejlklub. Kom til en super aften på vandet, vær med på en hyggelig oplevelsestur med glade mennesker. Mærk naturen, styrk kroppen og tag opladet hjem med en følelse af balance og god energi.

Har du ingen erfaring med SUP eller anden vandsport er det ingen hindring. Du kan deltage i et introkursus på 2 x 2 timer med grundlæggende sikkerhedsinstruktion. Klubbens instruktører er med på vandet og giver tips, råd og vejledning.

SUP i små Vesterhavsbølger. (Foto: Simon Witt)

Kurset indeholder:

  • Sikkerhed
  • Vind og vejr
  • Intro til udstyr
  • Paddle positioner
  • Padle teknik
  • En lille tur i området

Vi sørger for alt udstyr, som board, paddels, våddragt, vest og vådsko – du skal blot komme med godt humør, og være klar til nogle sjove timer.

Kursusgebyr er 400 kr. hvoraf 50 % refunderes ved medlemskab af Lemvig Sejlklub.
Som medlem med et gennemført introkursus har du mulighed for på egen hånd, at benytte klubbens SUP board efter aftale.

Vi mødes hver torsdag kl. 17:30, hvor der vil være instruktører til stede. Send en MAIL for tilmelding eller nærmere info. Du er også velkommen til blot at møde op.

SUP aftenen er for alle over 16 år og vi tilpasser til det, som deltagerne har lyst til på dagen og hvad vejret lægger op til. Det kan både være oplevelsestur, tekniktræning, yoga-lignede teknik eller kapsejlads/stafet, hvis der er stemning for det.

Er I min. 5 personer og ønsker jeres eget lukkede hold, kan det også lade sig gøre – som firma event, outdoor event eller ryst-sammen-tur.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Vi forbeholder os ret til at flytte kurset, hvis der er vejrmæssige udfordringer. Ved evt. aflysning vil kurset blive flyttet til en anden ønsket dag.

Kontakt: Send en mail hertil for tilmelding eller nærmere info.