Gæstesejler

Velkommen til Lemvig Marina

On English

Vi håber, at du må få nogle gode oplevelser, mens du gæster vores dejlige havn.

Vi beder dig hjælpe os med at holde området rent og pænt. Under halvtaget ved klubhuset er der opstillet containere, der er opdelt i affaldstyper.

Læs artikel fra Marina News nr. 11, Maj 2023

Lemvig Marina er medlem af Frihavnsordningen.

Gæsteleje

Gæstelejen betales i automaten i klubhusets forgang.

På broerne forefindes vand, der er inkluderet i gæstelejen. EL-standerne er med automatsikringer og har en strømkapacitet på max. 1000W. Det er ikke tilladt at bruge varmeblæser. Der kan købes betalingskort til EL-standerne i automaten i klubhusets forgang. Husk at returnere kortet i automaten inden afsejling.

Benyttelse af vore badefaciliteter er inkluderet i gæstelejen. Vi gør venligst opmærksom på, at det ikke er tilladt at bade i havnebassinet, ligesom det heller ikke er tilladt at fiske med fiskestang.

Her kan du se hvad gæstelejen er:

Det kan naturligvis være nødvendigt en gang i mellem at have båden liggende i en længere periode. Her kan det være en god idé at kontakte pladsfordeleren for at høre, om der er en tom plads, således man ikke ligger i vejen for pladsens normale lejer. Pladsfordeleren kan du finde her:

Løft

Der er mulighed for at benytte vores løfteanordning (kran) for et løft af båden – mod betaling. Løfteanordningen har en kapacitet på op til 10 tons. Du kan se her under KRANLØFT, hvad det koster. På opslagstavlen i klubhuset hænger en liste over kranførere: 

Trailerbåde

Trailerbåde kan gratis benytte trailerrampen. Til gengæld må man ikke parkere trailere og biler foran/omkring klubhuset. I stedet henvises til trailerparkeringen:

Indkøb

På Lemvig Campingplads nord for Marinaen er der en kiosk, hvor der også er mulighed for bestilling af morgenbrød.

Skal du have repareret noget, kan du måske finde en reparatør på de numre, der er listet under vigtige telefonnumre– eller du kan klikke her.

Man er som gæstesejler i Lemvig Marina altid velkommen til at sejle ind til Lemvig Havn for at handle og gå på opdagelse. Ønsker man at overnatte inde i Lemvig Havn skal der dog betales gæsteleje her. (Lemvig Havn er også medlem af Frihavnsordningen).

Postkontor: Kvickly, Konsul Andersensgade 3B, Lemvig
Apotek: Vasen 6, Lemvig.
Lægevagt: Telefon 70113131
Turistkontor: Rådhusgade 1, Lemvig

Historie

Lemvig Marina blev indviet 1977. Lemvig Sejlklub blev stiftet i 1922 og i 1977 rykkede vi ud til Marinaen. Lemvig Sejlklub står for den daglige administration af Marinaen, der er ejet af Lemvig Kommune.

Lemvig By har sine rødder helt tilbage i middelalderen og i år 1234 blev den til en købstad. Først i 1825, efter et par voldsomme stormfloder, blev der skabt åbning gennem Agger Tange, men der skulle gå yderligere 10 år før strømmen fik skabt dybde nok til, at sejlads mellem Limfjorden og Vesterhavet kunne lade sig gøre.

MarinaNews nr. 22. Maj 2023