Covid 19: Toiletterne i klubhuset er igen åbnet.

Klubhusnedlukningen i forbindelse med Corona krisen har indtil nu også omfattet de to toiletter der er til venstre i klubhusets forgang.

Nye retningslinjer gør det muligt at åbne toiletterne under forudsætning af, at der gøres hyppigt og grundigt rent.

Forretningsudvalget i Lemvig Sejlklub har, efter at have aftalt ekstra rengøring, åbnet for brug af toiletterne igen fra den 18. maj. – Vær med til at holde en høj hygiejne, sprit af ved brug og benyt håndsprit der er placeret på toiletterne og i forgangen.

Adgang til betalingsautomaten og krannøglen i forgangen er også muligt !

Klubhuslokalerne samt omklædningsrum er forsat LUKKET.

Der er ikke ændring i forsamlingsforbuddet, hvor max. 10 personer må være samlet. Dette gør, at vi ikke kan afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet.

Klubbens aktiviteter er derfor som tidligere meddelt minimeret. Kun “frigivne” surfere og SUPér kan være aktive. Øvede jollesejlere i en gruppe under 10 incl. forældre og trænere kan sejle, og enkelte “frigivne” sejlerskoleelever kan sejle two star. Desuden har kapsejladsudvalget arrangeret two- star med deltagelse af max. 5 både. Tilmeldingen til kapsejlads for kølbåde har været stor, så derfor er der op til 5 både på vandet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i 4 forskellige løb med forskudt starttidspunkt – og uden officials. Duelighedsundervisningen ligger underdrejet, men vi satser på, at kunne komme i gang igen, så den teoretiske prøve kan afvikles inden sommerferien.

Vi håber og tror på yderligere opblødninger af retningslinjerne for sejlklubber og sejlere senest den 8. juni.

Vi ønsker klubmedlemmer god fornøjelse med sejlsporten i en fortsat meget usædvanlig situation.

  • Og til bådejere: Frihavnsmærke,FH2020 er udleveret. Skulle du mangle (Lemvig Marina) kontakt Kai Werner eller Bo.
  • Klubstander er udleveret til nye bådejere. Øvrige kan købe klubstanderen til 60kr. – kontakt Kai Werner eller Bo