Bådhal 1 – Inddækning af spær

Lige siden Bådhal 1 blev taget i brug i vinteren 2004-05 har det været et irritationsmoment, at der dryppede rustflager ned fra spærrene og ned på bådene.

Der har også været snakket en hel del om, hvad man kunne gøre ved det. I foråret fik Knud Kristian Wrist den idé, at man kunne pakke spærrene ind i Fibertex:

Desværre kom Corona’en i vejen og det blev ikke til noget.

Her primo september sendte han tegningen til bestyrelsen med et budget ud fra, at vi selv udførte arbejdet – på alle 12 spær.

Torsdag den 17. september 2020 tog han tegningen med til 60+ og viste den til Henning Møller. Inden vi var færdige med formiddagskaffen og kørte alle bådvogne ud af hallerne (hvor der skulle fejes mandag den 21. september) blev det besluttet, at det skulle ske i næste uge. Henning lånte en sakse-lift af Steen Stensgård og fik skaffet materialer. KKW fik snakket med nogle medlemmer, at det var tirsdag morgen kl. 8 og foreløbig tirsdag-onsdag og fredag.

Og sådan blev det: Tirsdag morgen kl. 8 stod der 3 mand klar og Henning ledede arbejdet og gik selv forrest. Til frokost var der 3 halve spær færdige og om eftermiddagen var vi 5-6 mand og til fyraften var der i alt 7 spær færdige.
Onsdag morgen var vi 5 mand om formiddagen, der lavede 4 spær og om eftermiddagen var vi 6 mand og 16 halvspær var færdige.
Torsdag var vi med 60+ i Thyborøn og se det nye Havnekontor og slappede ellers af.
Fredag morgen var vi 7 mand både formiddag og eftermiddag og kl. godt 14 var samtlige 24 halvspær færdige og vi fik ryddet op og sluttede af med en kop kaffe og et stykke brunsviger.

I næste uge skulle der komme nye loftvinduer i Hal 1, som vores Forsikringsselskab dækker (minus vores selvrisiko). Så hallen skulle blive rigtig god til den kommende vinter.

Lidt fotos fra dagene:
(Foto: Kai Werner og KKW)