Der er ikke modtaget
beretning herfra.
Årets Aggertur blev
sædvanlig en stor succes. Og det var specielt vejrmæssigt, at det
var godt. Deltagermæssigt var det knap så godt.
Om fredagen var der en dejlig
let vestlig vind. Vi gik fra marinaen 14:15 og var der ca. 17:00. Kota,
Odyssé og Argo var der allerede og umiddelbart
efter os (Grace) ankom Basta og lidt efter Irene og Rikke Rask –
altså 7 både – der alle nåede frem til fælles
spisning om aftenen. Vi sad ude og spiste og gik først indenfor i
roklubbens klubhus til aftenkaffen. Basta havde et par kasser øl med som
gave til Vestervig Roklub og de blev ikke rørt! Roklubben havde
sågar lagt et sæt spisebestik frem med Ballad-monogram,
som Bjarne glemte sidste år. Det var en flot gestus Vi havde en hyggelig
aften og det blev ikke alt for for sent.
Lørdag var vejret
rigtig godt med solskin og varme i cockpittet til morgenmaden. Vinden var
svagere fra skiftende retninger. Basta sejlede hjem, medens NN (Kurts Dufour
34) og Sisse dukkede op i løbet af dagen, så vi var 8 både
lørdag aften. Både formiddag og eftermiddag gik nogle den lange
tur via diget til havet og langs campingpladsen/åen og Bjarne var i vandet!
Argo og Kota’s
besætninger cyklede helt ned til færgen og tilbage igen. Om aftenen
blev der grillet og spist og senere sunget med akkompagnement fra Bjarne og KK.
Det må vist være det man kalder et mindre,
pænt selskab!
Igen blev det ikke specielt
sent for de sidste. Igen var der morgenmand i cockpittet. Oprydningen
søndag formiddag blev hurtigt klaret, og vi gik en tur langs med det
nordlige dige til havet. Efter frokost i bådene lettede de sidste og
sejlede hjem i en svag fra vest til nordøst-drejende vind. Vi gik ca.
kl. 14 og ankomst til Marinaen 16:15 og i hvert fald ½-delen af vejen
var for motor.
En rigtig fin Aggertur med
herligt vejr (som efterhånden er en mangelvare her i august 2008) var
desværre slut, og vi må vente et helt år på den
næste!
grace