6. sejlads om klubmesterskab

blev afviklet i en spændende østenvind. I starten var vinden i øst og svag 2-4 m/s. Efter første omgang på banen sprang vinden en smule mere nordover og øgede til 4-5 m/s – og her var det med at være det rigtige sted på banen!

Der var lidt “panik” i starten, da starturet begyndte stratproceduren 10 minutter før det var planlagt – men de fleste kom vist nogenlunde af sted. Det får vi justeret til næste tirsdag.

Der deltog 16 både, hvor en stor del efter sejladsen fik karbonader med kartofler, brun sovs, gulerødder og blomkål, som Helene havde fremstillet.

Du kan se resultatet her.

Du kan se den samlede stilling efter 6 sejladser her.

Husk efter målgang at sende din målgangstid (efter satelit-tid) på SMS til sejladsudvalgtet! Vi har pt ingen til at stå for tidtagningen.

HUSK, at de næste 2 gange er første start allerede kl. 18:00 og allerede kl. 17:30 tirsdag den 22. september, som er sidste gang. Her afsluttes med Skipperlabskovs, dessert og 1 øl for 100 kr.

Se i øvrigt her om forplejning – menu og hvem der skal hjælpe.
Artikel i Lemvig Folkeblad

Lokalavisen 17. september 2020